Outcry – uskyldig dømt?

I en retsstat må man have en grundlæggende tillid til retssystemet. 

Men der vil altid være en risiko for, at den forkerte ender bag tremmer. Det er blevet udforsket i mange film og serier. 

Tænk blot på den fremragende miniserie The Night Of, hvor den anklagede fanges med mordvåbnet og ofrets blod på sig. Eller Sidney Lumets mesterværk 12 vrede mænd, hvor juryen næsten dømmer en uskyldig, da de mener, at alle beviser peger på den anklagede. 

Det er dog ikke kun i fiktionen, at disse sager finder sted. 

Den amerikanske dokumentarserie Outcry – på dansk med undertitlen Uskyldigt dømt? – viser, hvor galt det kan gå i en retsproces, og hvor fejlbarligt systemet i USA kan være. 

At dømme en person må og skal forudsætte, at der har været en reel efterforskning og en fair rettergang. Men den amerikanske high school football-stjerne Greg Kelley fra Williamson, Texas, måtte i en sag om pædofili sande, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. 

Kelley er i 2013 en succesfuld syttenårig med en lovende karriere inden for amerikansk fodbold. Han er kæreste med skolens smukke pige og er vellidt blandt alle. På familiefronten ser det dog ikke lige så lyst ud med en fattig mor og en kræftramt far. Han flytter derfor hjem til kvinden Shama, der har et åbent hus for lokale unge. 

Shama driver en dagpleje, hvor børnene dagligt har kontakt til de unge, der befinder sig i huset. En dag sker der det utænkelige. Et barn anklager Greg Kelley for seksuelle overgreb. Nogle dage senere træder et nyt barn frem med en anklage. Et barn kan tage fejl. Men kan to? 

Selv om intet ud over børnenes anklager peger på ham, og Kelley selv bedyrer sin uskyld, dømmes han til 25 års fængsel uden prøveløsladelse. 

Outcry – uskyldigt dømt?­ tager sin begyndelse efter domsafgivelsen. Centrale personer interviewes, og hele processen kommenteres af de aktører, der var involveret. 

Instruktør Pat Kondelis prøver ikke at fastslå, om der var tale om et reelt justitsmord. Snarere vil han gøre den enkelte seer indigneret ved at vise, hvad der ligner en rådden rettergang. 

Det går hurtigt op for én, at sagen mod Kelley ikke er så enkel, som domsafsigelsen gør det til.

Dommen over den populære high school-elev skaber stor polemik – deraf titlen, der betyder noget i retning af ”udbrud” – blandt venner og folk, der fandt dommen urimelig. Efter en effektiv kampagne lykkes det støtterne at få taget Kelleys sag op igen. Under den nye rettergang kommer det frem, at retssystemet grundlæggende har fejlet.

Kelley har ganske enkelt ikke modtaget en behørig proces på grund af dårlig politiefterforskning.

Politiefterforskeren bliver i den nye retssag spurgt om, hvad det vigtigste ved hans arbejde er: ”At en dom afsiges.”

Et rystende svar fra en mand, der burde have svaret: ”At sandheden kommer frem, og retfærdigheden sker fyldest.”

Med arkivmateriale fra retssalen er det fascinerende at følge med i, hvordan en rettergang egentlig fungerer og forløber med kommentarer fra advokater og statsanklagere.

Politiet har ikke besøgt gerningsstedet eller efterforsket andre mulige mistænkte – heriblandt Kelleys gode ven Jonathan, der også boede hos Shama. Derudover kritiseres de af eksperter for at have stillet ledende spørgsmål til de to børn.

Greg Kelley blev tilbudt domsnedsættelse til fem år, hvis han erklærede sig skyldig. Minimumsstraffen for seksuelle overgreb på børn er 25 år og op til livstid.

Det værste er næsten, at sagen ikke er enestående. Forfatteren John Pfaff skriver i bogen Locked In, at 95 procent af alle sager ender med, at den anklagede erklærer sig skyldig før rettergang.

Systemet ville ganske enkelt kollapse, hvis alle sager endte ved retten. Og hvad skal man i Kelleys situation gøre? Erklære sig skyldig og få nogle år i fængsel eller erklære sig uskyldig og risikere en dom på 25 år?