The Outlaws

Før kameraet viser os detektiven Ma Seoko-dos ansigt, har han allerede vredet hånden om på en ung lømmel, der er i gang med at starte et knivslagsmål. Den anden stridshan giver uden videre protest sin kniv til Ma.

Alt dette sker, mens han snakker i telefon.

Ma Seoko-do er ikke den fordrukne, afdankede mandsling, vi i krimigenren er vant til. Men skuespilleren bag den karismatiske detektiv (Ma Dong-seok) er da heller ikke hvem som helst. Han er bygget som en golem med brede skuldre, et bryst og en mave som en betonmur og overarme som solide træstammer.

Han gjorde sig for alvor bemærket i den eminente sydkoreanske zombiefilm Train to Busan fra 2016, hvor han spiller familiefaren Sang-hwa, der kan holde skansen mod de levende døde med én arm bundet på ryggen.

I The Outlaws spiller han en detektiv, som er udstationeret i Seouls Chinatown, hvor han holder to rivaliserende kinesisk-koreanske bander i kort snor. For at få en gangsterboss til at makke ret griber Ma ham i bogstaveligste forstand i nosserne og presser til.

Men fredstilstanden får en blodig ende, da den udefrakommende gældsindsamler Jang Chen får blod på tanden og hurtigt begynder at overtage Chinatown – én Mahjong-beværtning ad gangen – ved at opføre sig som en gal hund. Hvis de andre bander gør modstand, får de en økse plantet i brystet, og kan restauratørerne ikke betale, hvad de skylder i beskyttelsespenge, får de knust hånden under en forhammer.

Herfra starter et kapløb med tiden. Ma Seoko-do får ti dage til at fange Jang Chens bande, før de kinesiske myndigheder overtager operationen.

Filmen er baseret på en virkelig begivenhed fra 2007, hvor den sydkoreanske indsatsstyrke under en operation anholdte mere end tredive forbrydere, som havde forbindelse til den kinesiske triade. Men det er ikke ligefrem realisme, der tynger filmen. Ma Seoko-do og hans kolleger bruger langt mere tid på gadeslagsmål end på egentlig politiefterforskning, og Jang Chen er så overdreven i sin mani, at han har mere tilfælles med en Disney-skurk end en forskruet gangsterboss.

Historien om den gode detektiv mod den onde gangster er fortalt masser af gange, og The Outlaws gør meget lidt for at skille sig ud fra mængden.

Debutinstruktøren Kang Yoon-Seong har ikke det samme kreative øje som landsmændene Park Chan-wook (The Handmaiden), Bong Joon-ho (The Host) eller Kim Jee-Won (I Saw the Devil).

Filmens frelser er Ma Dong-seok. Hans fysiske fremtoning er måske intimiderende, men karismaen er præcis lige så stor som hans biceps. Manden dominerer samtlige rum, han går ind i, og man køber straks, hvorfor gangsterne ikke tør lægge sig ud med ham.

Men bag det rå ydre er der et varmt indre. Selv om Ma Seoko-do oser af traditionel maskulinitet, er han langt mere sympatisk, end vi er vant til med vores vestlige action-helte.

Han støtter sine kolleger, og han er ikke bange for at vise svagheder eller hjælpe dem, som er under ham. Samtidig latterliggør han de mænd, som prøver at puste sig op. Da et bandemedlem truer ham med en kniv, beder Ma Seoko-do med et kækt smil ham om at aflevere kniven i en bevispose.

Han er ikke en fredelig mand, men hans vold bunder i ønsket om at beskytte lokalsamfundet. Det er med andre ord ikke vold for voldens egen skyld, som det er tilfældet med maskuline politimænd som Harry Callahan og Martin Riggs.

Forhåbentlig kan The Outlaws blive et springbræt til en stor action-karriere for Ma Dong-seok.