Serieanmeldelse
17. aug. 2018
Ozark – sæson 2
Ægteparret Marty (Jason Bateman) og Wendy (Laura Linney) omgås politikere, gangstere og storkapitalister i deres jagt på en mørk udgave af den amerikanske drøm. Foto | Jessica Miglio

Ozark – sæson 2

Byrde-familien kommer igen ud på det moralske overdrev i lovende start på anden sæson af Netflix’ pendant til Breaking Bad.

Af David Madsen

”Kristne værdier og kapitalisme kan sagtens leve hånd i hånd.”

Sådan lyder det fra Wendy Byrde (Laura Linney), der har armen om Missouris mest magtfulde rigmand, som også er en dydig kristen.

Vi befinder os i staten Missouri, hvor der ingen øvre grænse er for anonyme donationer til politikere, og hvor alle er til salg. Og man skal ikke have set mange minutter af Netflix’ ambitiøse krimiserie for at vide, at det moralske kompas svigter, når jagten sættes sat ind på mammon.

Hvidvaskerne for Navarro-kartellet, Wendy og Marty Burke (Jason Bateman) er tilbage på deres kriminelle løbebane med korrupte politikere og dødsensfarlige karteller i den yderst lovende start på anden sæson af Ozark.

Sæsonen starter, hvor den forrige slap: med mordet på Navarro-kartellets usympatiske højrehånd.

Til trods for de mange døde lig under broen har Marty og resten af familien formået at opretholde illusionen om at leve et godt amerikansk liv i reservatet Ozarks – med komplicerede sikkerhedssystemer og et jagtgevær ved sengekanten!

Marty har planer om at åbne et nyt kasino i det idylliske område, så familien kan droppe den kriminelle løbebane. Men der går ikke lang tid, før både Wendy og Marty må fedte sig ind hos store kapitalister, suspekte politikere og den lokale mafioso for at undgå, at hele familien kommer i problemer med det mexicanske kartel.

Derfor bliver Wendy og Marty konstant nødt til at minde sig selv og hinanden om, at de har en højere moral end de udskud, de arbejder sammen med.

Wendy ser sig tvunget til at afpresse en senator, og derfor sørger hun for at tage ham på fersk gerning med en strap-on i munden og iklædt en bh. Hun undskylder sig med, at afpresningen er lige så ubehagelig for hende, som det er for ham. Da en anden senator begår selvmord på grund af afpresning, vælger hun at besøge den sørgende enke for at købe hendes tavshed.

Anden sæson af Ozark har med andre ord masser af intriger, men alligevel er serien langsom om at komme i gang.

Familien Byrde møder aldrig en konflikt, de ikke kan løse over en times spilletid, og den nye skurk, en iskold advokat fra Navarro-kartellet, har efter de tre første afsnit ikke fået mange scener til at fremstå som en egentlig trussel.

Men familiedramaet er medrivende. Vi har mange gange hørt historier om den gode mand, der korrumperes ved at udleve en perverteret udgave af den amerikanske drøm gennem kriminalitetens søde nektar. Men Marty og Wendy har aldrig været gode mennesker. De er bare så intelligente, at de formår at overbevise sig selv om deres gode intentioner.

Det sætter serien i skarp kontrast til kongen af moderne krimiserier, Breaking Bad, der ofte dyrker den romantiske fortælling om den hvide mand, som turde gå sin helt egen vej.

Det er et kendetegn, som bedst ses hos Laura Linney, der tilfører Wendy Byrde en enorm humanisme. I sine lyssky foretagender kæmper hun konstant med at fastholde bedraget om, at hun og hendes familie er ærbødige mennesker.

Til gengæld giver Jason Bateman en nærmest søvndyssende præstation som Marty. Man kan håbe, at han snart vil komme på højde med seriens standard.

Titel:
Ozark

Sæson:
2

Land:
USA

År:
2018

Serieskaber:
Bill Dubuque, Mark Williams

Medvirkende:
Jason Bateman, Laura Linney, Julia Garner, Trevor Long

Spilletid:
Ti afsnit af 60 minutter

Anmeldelse:
Tre afsnit

Premiere:
31. august på Netflix

Relevante artikler

Serieanmeldelse
19. juli 2017
Ozark

Ozark

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
07. aug. 2020
P-Valley

P-Valley

Serieanmeldelse
25. juli 2020
Cursed

Cursed

Serieanmeldelse
23. apr. 2020
The Midnight Gospel

The Midnight Gospel

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!