Paradise Hotel – sæson 18

I sidste uge startede attende sæson af det sejlivede reality-program Paradise Hotel. 

Ti unge mennesker checkede ind, og de næste par måneder vil vi hver tirsdag, onsdag og torsdag få adgang til en parallelverden af sex, druk og især intriger. 

Reality-tv er historiefortælling, men det er også et studie i mennesker. Hotellets vært gennem tretten sæsoner, Rikke Gøransson, læser til psykoterapeut og drømmer om en master i psykologi. 

Paradise-deltagere er afskåret fra omverden uden nogen kontakt til venner og familie derhjemme. 24 timer i døgnet i 40 dage er hotellet hele deres verden. 

Udtryk som ”min bedste ven” kan høres allerede på andendagen.

Og når deltagerne svigtes, såres og ekskluderes er det uden sikkerhedsnet. 

Det er godt fjernsyn. 

Hotellet er en iscenesat virkelighed, men alt, hvad der foregår i den, er virkeligt: følelse, begær, tårer, ja, nogle gange tilmed forelskelse. 

I år opstår der hurtigt en gruppering af alfaerne Sille, Stine og Camilla. Tre stærke kvinder, som på kort tid begynder at tænke taktisk. Hver torsdag er der nemlig parceremoni, hvor et altid ulige antal deltagere skal danne par. Og der vil altid være en deltager, der må pakke kufferten og rejse hjem. 

De tre kvinders mandlige partnere er automatisk inkluderet i grupperingen og kan være lidt på badeferie, imens kvinderne spiller spillet. Det giver folkeskolefølelser i kroppen at se Signe blive holdt udenfor. 

Sille virker til at kunne dreje alle om sin lillefinger, særligt drengene, som hun kysser med flere af. I Paradise Hotel er kvinderne ofte befriende bramfri, hvad angår deres seksualitet og lyst. Som Caroline fra sæson tolv. At hun i pressen fik øgenavnet ”Onani-Caroline”, viser til gengæld, at hun ikke kunne få lov til at onanere i ny og næ uden at trække overskrifter. 

Paradise Hotel er cis og hetero. Det er skinnende, olierede kroppe, som er slanke og symmetriske. Men selv om det famøse hotel er afskåret fra omverden, begynder samtiden at banke på. 

I forrige sæson blev der gjort små forsøg på at ruske op i cis-hetero-himlen, blandt andet med muligheden for at danne par mand-mand og kvinde-kvinde. I år foldes den forsigtige forandring yderligere ud. 

Rikke har overrakt hotelnøglen til to nye værter. 

Olivia Salo er tidligere deltager i realityprogrammet Love Island og har siden opbygget sit eget, sexpositive influencer-univers med programmet Olivia og sexmyterne og podcasten Ansigt til ansigt. 

Emil Olsen er YouTuber og lige dele personlig og professionel på sin platform bestående af makeup-vejledninger, vlogs og Q&A’s. Han er til mænd, og de to værter udgør et politisk betonet, men letspiseligt woke power-par. 

Paradise Hotel handler om positionering og gruppering, om social kapital og magt. På hotellet er der kapital i at være dominerende, vellidt og sexet. 

I programmet hedder det at ”spille spillet”, hvilket på mange måder er et forstørret spejl på den virkelige verden. Med beskidte kneb manipulerer deltagerne sig til en social position for at overleve. 

Måske er det derfor, så mange seere følger med i, hvad der bliver til mange, mange timer. Der gemmer sig store, universelle fortællinger om svigt og tillid i de tårevædede parceremonier. 

Og der er altid ærlighed efter uærligheden. Løgnene har en udløbsdato – hvis ikke til parceremonien, så i kraft af hotellets 42 kameraer og nul blinde vinkler. 

Alle plot ender i en afsløring, finalens såkaldte Troskabstest som den største af alle. Det er katarsisk. 

Paradise Hotel er Machiavelli med drinks til. Det handler om bedrag, men slangen har selvindsigt.