Peter Kanin hopper hjemmefra

Peter Kanin hopper hjemmefra handler om Beatrix Potters elskede Peter Kanin, der er gået under jorden for ikke at blive flået levende og derefter brændt under en global pandemi.

Nej, spøg til side.

Her er covid-19 og enhver anden hverdagsrealisme væk, så du kan roligt tage ungerne med i biografen til halvanden times intens nuttethed med sociale og eksistentielle konflikter i børnehøjde.

Hvad vil det sige at være en god kanin? En god søn? En god kammerat?

Mange er nok bekendt med Potters engelske børnebøger om Peter Kanin og hans familie og venner, der er blevet til legetøj, tv-serier og flere film. Den bliver også brugt til alskens merchandise og er senest filmatiseret som live-action med Peter Kanin i 2018.

I Potters første bog blev Peter fanget, da han stjal grøntsager fra McGregors have. Historien blev i Peter Kanin udvidet med et romantisk drama mellem Thomas (McGregors barnebarn spillet af Domhnall Gleeson) og tegneren Bea (Rose Byrne).

Thomas vil smide kaninerne ud og sælge ejendommen, mens Bea vil beskytte dyrene og naturen. Det endte selvfølgelig med kærlighed, økologi og Beas børnebøger om Peter Kanin.

Peter Kanin hopper hjemmefra åbner med stort bryllup og en jaloux Peter, der har svært ved at acceptere sin reservefar, Thomas. Det centrale tema – og filmens eksistentielle konflikt – er behovet for anerkendelse.

Peter og vennerne må spise af alle havens grøntsager, blot ikke Thomas’ flotte røde tomater. Thomas har sagt sit job på et stort forlag op for i stedet at udgive Beas børnebøger.

Det skaber problemer, da hans tidligere chef og forlagsredaktør Nigel (David Oyelowo) tilbyder Bea at udgive på sit forlag, der står klar med den store kommercielle mølle. Der er lagt op til bogserie, computerspil og tv-serier, sociale medier med Instagram og YouTube og influencers, ja, hele moletjavsen!

Bea og Thomas og kaninerne er til møde med Nigel, der foreslår at gøre Peter til skurk. For Peter er jo en selvoptaget og dominerende kanin, som stjæler opmærksomheden uden tanke på andre – hårde ord at lægge kaninøre til.

En deprimeret Peter forlader mødet og hopper ud i storbyen, hvor han møder den ældre kanin Barnabas, der kendte Peters far og har en flok venner, der er tyve. Sammen med Barnabas begynder Peter at opføre sig som den skurk, folk vil gøre ham til, men undervejs lærer han nogle vigtige livslektier.

Der hænger en irriterende moralsk pegefinger over filmen, som skærer alle pointer ud i pap.

Du må ikke stjæle. Du må ikke svigte din familie og dine venner. Og, nej, du er ikke verdens navle. Det sidste er en millennium-generationskritik, der stadig er aktuel.

Og så står fortællingen stille i filmens midterste halve time, hvor vi har forstået konflikten og bare venter på, at katastrofen indfinder sig. Alligevel har Peter kanin hopper hjemmefra meget at byde på for et yngre publikum.

De psykologiske dynamikker er skildret præcist. Thomas er irriterende, men kun lige så selvoptaget som hovedpersonen. Bea bliver forført til at skrive under på den store forlagskontrakt, men ved jo godt, at Peter ikke er nogen skurk.

Og så spiller alle de menneskelige medvirkende indlevende i det delvist animerede univers. Gleeson er perfekt castet som Thomas og leverer en effektiv kombination af manisk kontrol og veltimet komik. Byrne er charmerende som lovligt tilgivende Bea, mens Oyelowo brillerer som glatte Nigel, der som en anden djævel lokker med succes og penge.

Men hjemme er bedst, og drømmen om rampelyset leder os i fordærv.

Heldigvis fungerer filmen ikke kun som advarsel, men også som muntert spejl. Det meste af tiden går med Peters fejltrin og forkerte valg, indbrud og røverier, herlige ødelæggelser af pæne hjem og forfølgelser gennem storbyens gader.

Børn vil elske Peter Kanin hopper hjemmefra.