Poisoned: The Dirty Truth About Your Food

Folkene bag Netflix-filmen Poisoned: The Dirty Truth About Your Food sætter en fed streg under, hvor farligt det amerikanske fødevaremarked er. Det er i realiteten livsfarligt. Nogle forbrugere bliver invalide eller dør af fødevareforgiftningerne.

Rejsen går igennem hakket oksekød og risikoen for kontamination med en livsfarlig stamme af E. coli-bakterier, videre gennem salater og den samme fare, kun for at ende i noget, vi bedre kender herhjemme: salmonella i kyllinger og æg.

Situationen i USA er grotesk. Eller som fødevareadvokaterne siger: ”Hvis du køber en kylling i et supermarked i USA, skal du forholde dig til den som biologisk affald, du fører ind i din husholdning.” 

Sagen er, at kyllingerne nærmest med garanti er forurenede med bakterier.

Den første historie – om forurenet og fejlhåndteret hakket oksekød i nogle burgere på en burgerbar i staten Washington – er meget oplysende. 

Det viser sig, at kødet indeholdt E. coli-bakterier af en type, som kan være livsfarlig. Bakterierne kunne godt steges væk ved en høj temperatur, men det har man heller ikke gjort.

I historien om salat solgt i poser er problemet, at man ikke gider holde kvægdrift adskilt fra frilandsgartnerier. Og det er en dårlig combo, for der er E. coli-bakterier i kokasser.

I afsnittet følger vi især industriens egne talsmænd, som prøver at tale problemet ned. De klæder så at sige sig selv af. Eller også sidder de og smisker. Indtil intervieweren smider stabler af dokumentation på bordet, så alting pludselig er ekstremt pinligt.

Værst er dog eksemplet med fremstillingen af kyllinger. I USA forstår man ”fødevaresikkerhed” i kyllingebranchen sådan her: Hver eneste kyllingeproducent skal ansætte ”fødevareinspektører”, som skal sidde ved samlebåndet sammen med de andre slagteriarbejdere og ”inspicere” kyllingerne.

Men inspektørerne har at dømme efter dokumentaren ikke de skarpeste briller. De skal se på 179 kyllinger i minuttet, selv om bakterier slet ikke er noget, man kan se med det blotte øje.

Det er et gigantisk spild af millioner af dollars. Firmaerne laver også egenkontrol uden supervision. Og de finder naturligvis ingenting.

Den profitgrådige branche kan kort sagt gøre, hvad der passer den. I endnu en historie – om peanutbutter-branchen – vasker man hurtigt rotteekskrementer af en maskine, inden man genoptager produktionen! 

Og det er virkelig horribelt, når filmen viser, hvordan højtstående fødevaresikkerhedschefer samtidig er på lønningslisten i madbranchen.

Som dokumentar er filmen traditionelt produceret af optagelser fra arkivet, nyhedsbidder og person-i-en-stol-interviews. Subtil er den ikke, budskabet bankes ind, og pointerne proppes ned i halsen på seerne.

Til gengæld har dokumentaren et vigtigt formål, og man priser sig lykkelig for den danske fødevarekontrol, som er på et helt andet niveau end den amerikanske.

Har du ikke for længst fået forstoppelse, kan jeg anbefale den fire minutter lange kortfilm If This Is Kosher. Den konfronterer de jødiske slagterier i USA og giver virkelig én ondt i maven. 

Velbekomme!