President

”Lov os, at du kan holde dine løfter!”

Sådan formaner en vælger den fyrige oppositionskandidat Nelson Chamisa, der udfordrer præsident Emmerson Mnangagwa ved præsidentvalget i Zimbabwe i 2018.

Mnangagwa afløste Robert Mugabe ved et populært statskup i 2017 – vi ser politikerne juble i parlamentet – men har ufortrødent videreført hans magtfuldkomne politik.

Zimbabweanerne er trætte af skinforandringer. Og den karismatiske Nelson Chamisa ligner et godt bud på en bedre løsning i Camilla Nielssons nærgående dokumentar President.

I en arkivoptagelse ser vi, hvordan han blev overfaldet i 2007, da han var parlamentsmedlem. Han giver et tv-interview liggende på en båre og med blodet rendende fra panden, hvor han proklamerer, at han gerne giver sit liv for at skabe forandring.

Det er stadig en reel risiko ved præsidentvalget, hvor bodyguards følger Nelson Chamisa tæt fra det ene valgmøde til det næste, mens efterretningstjenesten gør det samme for at intimidere ham.

Han modtager et anonymt opkald fra en whistleblower, der beder ham være mere forsigtig, når han rejser. Senere er han og en partifælle nødt til at gå under jorden, da de modtager dødstrusler fra militæret.

Camilla Nielsson fører sit publikum helt tæt på en skævvreden, demokratisk proces, hvor den største udfordring er at tvinge regimet til at lytte til folket.

President følger op på det politiske system, instruktøren udforsker i debutfilmen Democrats fra 2014. Debuten handler om forsøget på at skrive en ny forfatning for at imødegå den massive internationale kritik af valgfusk og brutal folkeundertrykkelse.

Ikke meget har ændret sig.

Allerede inden valget begynder alarmklokkerne at ringe, da den i princippet uafhængige valgkommission ZEC forplumrer processen ved at trykke valgsedler uden at bekræfte deres indhold.

Nelson Chamisa truer med at boykotte valget, men i stedet sender hans parti valgobservatører rundt i alle landets provinser for at se ZEC over skulderen.

Ifølge deres oplysninger vinder han valget stort. Men valgkommissionen forhaler processen længe – og peger så på Emmerson Mnangagwa som vinderen.

Alt er ved det gamle.

President modtog juryens særpris for verité-dokumentar på Sundance-filmfestivalen, og den giver et medlevende indblik i, hvordan et korrupt regime kan klamre sig til magten.

Der løber hårde meldinger ind fra provinsen, da oppositionspartiet MDC forbereder sig på at udfordre valgresultatet. Ikke nok med, at regeringspartiet købte stemmer ved at uddele mad. De truede sig også til sejr ved at tvinge valgmænd til at ratificere forfalskede resultater.

Én valgkvinde blev voldtaget, da hun nægtede. Og så voldtog de hendes mand.

Hverken oppositionen eller Camilla Nielsson er så naive at tro, at regeringen ville holde sine løfter og garantere en fredelig magtoverdragelse, hvad end de siger, og hvor mange udenlandske valgobservatører, der end er inviteret til landet.

Det er frustrerende at se disse ildsjæle slå sig til blods på et system, der er fuldkomment ligeglad med folket.

Demokratiet er under pres, ikke blot i praksis, men som et ideal. Folkestyret er en smuk tanke, men man forstår zimbabweanernes kynisme over for politikere, der lover fredelig forandring.

Magthaverne er ikke fredelige.

Da folk går på gaden for at demonstrere, bliver de mødt med vold. Seks bliver dræbt, mange flere bliver såret, og kameramanden løber rundt i gaden sammen med de skrækslagne demonstranter.

President er en rystende oplevelse for den måde, som den bringer publikum ubehageligt tæt på disse rystende begivenheder. Den rent observerende stil kan indimellem dog også være en hæmsko for indlevelsen.

I dag 43-årige Nelson Chamisa ligner en god præsidentkandidat, når han tager hånd om sit parti og om sin kampagne. Han er samvittighedsfuld og passioneret, men han er også mest defineret i kontrast til de korrumperede magthavere, han udfordrer.

Det forfladiger skildringen en smule, fordi vi ikke får et klart indtryk af, hvad der ville vente folket i hans Zimbabwe. Men jo hårdere regeringen slår ned på folkeoprøret, desto mindre betyder det, at hans vision for landet er lidt uklar.

Han står for forandring, en nødvendig forandring.