Biografanmeldelse
31. mar. 2016
Professor Bieliks Hemmelighed
Den populære gymnasielærer Kacper (Andrzej Chyra) smiler, for han nægter at anerkende sit svigtende syn. Den tragikomiske historie har solgt 300.000 biografbilletter i hjemlandet Polen. Foto | Reel Pictures

Professor Bieliks Hemmelighed

Med godt skuespil og indimellem noget anstrengende fortæller polsk film den autentiske historie om en mand, der er ved at miste synet.

Af Anders Højberg Kamp

Kameraet ser gennem professor Kacper Bieliks øjne. Det er som at se gennem et nøglehul. På lærredet er det meste sort på nær et lille hul, hvorigennem vi tilskuere skimter virkelighedens lys, figurer og farver.

Det filmiske greb er simpelt, fordi det på sin vis er så oplagt. Det føles en smule gammeldags som at se en Hitchcock-film, hvor den slags effekter imponerede, og dog er det stærkt. Vi ved nu, hvor sløret hovedpersonen ser verden, og mere skal der ikke til.

Gymnasielærerens største problem er ikke, at han er ved at blive blind. Hans største problem er, at han ikke anerkender sin sygdom – en medfødt genetisk fejl, der gør, at synet langsomt sortnes.

I begyndelsen kører han bil med sin mor på bagsædet. Hun er i færd med en vanlig mor-tale om, at han skal finde sig en kone, og dog pyldrer hun om ham. Bang, siger det i trafikken. Moren dør, Kacper overlever, navlestrengen er brudt.

Kacpers liv skal tragikomisk nok først nu til at begynde. I gymnasiet får han favoritklassen. Hans undervisningsmetoder er særegne og underholdende, dog ikke så særegne som Robin Williams’ i Døde poeters klub, som tankerne uundgåeligt henledes til. Skolens rektor kigger bemærkelsesværdigt, da hun godt irriteret over, at Kacper har givet hende forkerte papirer, træder ind i klasselokalet, og alle eleverne står i vindueskarmen.

En komisk og livsbekræftende scene, men de forkerte papirer er et sørgeligt tegn på Kacpers haltende syn.

Filmen er baseret på den polske gymnasielærer Maciej Białeks egne oplevelser, som instruktør Jacek Lusiński sidste år skrev en bog om. Historien handler ifølge Lusiński ikke så meget om blindhed som om mandeforfald.

Den feterede polske skuespiller Andrzej Chyra gør det overbevisende med sit godmodige, rare ydre og blikket med den tydelige ignorance. For bemærkelsesværdigt er hans besnærende, fængslende øjne, kameraet har ekstra fokus på. Andrzej Chyra er landskendt i Polen for sine roller i Andrzej Wajdas Katyn og Małgorzata Szumowska Elles og In the Name Of.

Det er film om samfundsemner som krig, massemord, prostitution og religion. Tunge emner med en alvorlig tone, som polsk film efterhånden er kendt og anerkendt for.

Professor Bieliks hemmelighed forsøger sig med en mere munter tone. Til trods for øjenlægens advarsel indrømmer han intet over for sig selv eller andre.

Med elendigt syn fortsætter han med at undervise, og han gør det til perfektion. Han sætter sin yndlingselev, en punkpige, til at krydse folk af og ballademageren får til opgave at skrive på tavlen. Uden at han afslører årsagen for klassen. Han skal til at flytte sammen med sin nye flamme, lærerinden, og hendes lille barn. Kun hans bedste, halvfordrukne ven kender sandheden, mens livet på overfladen kører derudaf.

Filmen sætter disse forskellige forhold op som små historier, men flere scener er hverken særligt morsomme eller spændstige. De føles som fyld, mens vi venter på det uundgåelige: At Kacper må se sandheden i øjnene.

Særligt faderforholdet til hans oprørske og lettere maniodepressive punkelev er anstrengt og bliver aldrig forløst, fordi vi ikke kommer ind under overfladen på hende, og der ikke rigtigt er noget på spil mellem dem.

Og vi skal da lige gennem en lejrtur og den ene petitesse efter den anden om hans dårlige syn, før han afslører sandheden for sig selv, for kæresten, skolens rektor og eleverne. Og først dér ser han verden med friske øjne.

Titel:
Professor Bieliks Hemmelighed

Originaltitel:
Carthe Blanch

Land:
Polen

År:
2015

Instruktør:
Jacek Lusinski

Manuskript:
Jacek Lusinski

Medvirkende:
Andrzej Chyra, Urszula Grabowska, Arkadiusz Jakubik, Eliza Rycembel

Spilletid:
106 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
31. marts 2016

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
10. mar. 2021
Zappa

Zappa

Boganmeldelse
16. okt. 2020
Casper

Casper

Serieanmeldelse
17. maj 2020
Grænseland

Grænseland

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Reddet fra glemslens skygge
Interview
20. aug. 2019

Reddet fra glemslens skygge

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!