Puls

Bastian og Samir er bedste venner. 

De skater og fordriver sommerens lange, lune eftermiddage i, hvad der føles som en hemmelig, tidsopløsende parallelverden. I udkanten af deres villakvarter, der ligger nogle s-togsstop fra København, svæver de langs solvarm landevejsasfalt omringet af frodige, flade landskaber. 

Når de indimellem stopper op for at ligge lidt under solen sammen, på ryggen med armene i nakken, er det fredfyldt, men også en smule elektrisk. De kigger hinanden i øjnene, og de gør det længe nok til, at tanken om et kys gør en lidt forsigtig entré.

Tilbage i villaverdenen er Bastian kæreste med Anna og Samir med Tenna. Når de to ikke skater, går de til basket sammen med Bastians storebror Adam og kammeraten Erik.

Villaverdenen er sirligt sammensat af blå og grøn og lidt af en lookbook. På samme måde som Jonas Risvigs Centrum er kulisser og tøj koordineret og Instagram-værdigt med kjole-over-buks og t-shirt-over-skjorte.

Mens de to seriers visuelle verden er frisk fra vask, har replikkerne ikke fået nær så megen omhu. De virker ofte unaturlige og overforklarende.

Til gengæld bæres de klodsede linjer hjem af unge talenter. Amer Bosnjak gløder af charme og ægthed i sin debuterende rolle som Samir. Han har god kemi med Albert Rudbeck Lindhardt, der spiller den tvivlrådige Bastian.

Og Vilmer Trier Brøgger rammer på sømmet det brændte barn Erik, hvis øjne skiftevis syder af vild aggression og en barnlig, blåøjet ømhed for Tenna, som han er hemmeligt forelsket i.

Hemmelighederne binder Puls sammen. Samir er til drenge. Erik er til Tenna. Eriks far er voldelig over for hans mor, og det må ingen vide. Annas storesøster Sophia lever et dobbeltliv i København som sugardater.

Basket-fællesskabet er testosteron og tumlerier. Drengene svirper med håndklæderne i omklædningsrummet, snakker om at ”få fisse” og markerer venskaber ved at slåsse drilsk.

Da Erik tilfældigt opdager notifikationer fra en dating-app kun for mænd lyse op på Samirs mobil, ser han derfor med det samme sit snit til at skubbe til basketholdets stjernespillers sociale position.

Med stor succes.

Samirs seksualitet sammen med hans uærlighed over for pigekæresten fører til fordømmelse, ekskludering og mobning fra alle – undtagen Bastian.

Bastian forsøger famlende at forsvare Samir uden selv at havne i skudlinjen. Storebror Adam insisterer på, at han skal blande sig udenom og vende det blinde øje til.

En erkendelse vokser langsomt frem i Bastian. Langsomheden har en sandhed og finhed i sig, men ofte føles det, som om serien træder vande i de ni afsnit af femten minutter varighed.

Gudskelov dukker Eriks småkriminelle halvbror – spillet eminent af Sebastian Bull Sarning – indimellem op og tilfører serien en energi og reel spænding. Det element må der gerne være mere af i en anden sæson, som den meget ufærdige fortælling kalder på.

På et tidspunkt overhører Samir noget om Eriks forældres skilsmisse. Han må love Erik, der føler sig udsat og desperat, ikke at sige det til nogen. Det giver en kortvarig ligestilling mellem de to.

Seriens simple plot er således styret af to præmisser: At skilsmisse er noget specielt og skamfuldt, og at grov homofobi er teenageres prompte reaktion på drenge, der er til drenge.

44-årige instruktør Mette Føns har fortalt, at serien hviler på grundig research blandt nutidens unge. Men skildringen virker ude af trit med i hvert fald den del af Generation Z, som denne anmelder selv tilhører. Her ville den sociale taber snarere have været Erik, der kaster om sig med forældede udtryk som ”svans” og ”bøsserøv”.

Den norske successerie Skam valgte en helt anderledes fortælling om at springe ud som homoseksuel. Da Isak i en scene fortæller sin bedste ven Jonas, at han er til drenge, er reaktionen kærlig, rolig og næsten skuldertrækkende.

Det var befriende konstruktivt og klichéafvigende. Puls derimod lægger sig som en magelig drama-igle på en homofobi, der føles overgjort.