Quicksand – størst af alt

Det tager par afsnit af Quicksand – størst af alt, før det egentligt går op for én, hvad der er op og ned i historien om den unge gymnasieelev Maja, der pludselig havner i sit livs mareridt. 

Tempoet er nemlig så højt, perspektivet så stramt og følelserne så ultimative, at man bliver revet med, før man for alvor opdager, hvordan det hele hænger sammen. 

Quicksand, der har undertitlen Størst af alt, er Netflix’ første svenske serie. Ligesom i den danske pendant The Rain er det de unge, der er i centrum. Der hører lighederne til gengæld også op mellem Netflix’ to skandinaviske knopskydninger. 

Baseret på svenske Malin Persson Giolitos roste spændingsroman Størst af alt fra 2016 udfolder serien over seks afsnit en potent og spøjs blanding af ungdomsdrama, krimi og retssalsdrama. Camilla Ahlgren, der står bag seriens manuskript, er lidt af en specialist i nordic noir og krimigenren. Hun har blandt andet Broen på cv’et. 

Quicksand starter med et skoleskyderi på et svensk gymnasium. 

Seriens markante greb er dog at tilbageholde og begrænse den viden, seeren sidder med. Seriens perspektiv er snævert knyttet til den attenårige gymnasieelev Maja (Hanna Ardéhn). Gåden går på, om Maja er medskyldig i skoleskyderiet eller uskyldig, og det er seriens altoverskyggende motor. 

Maja fængsles under alle omstændigheder, mens sagen undersøges. 

I fængslet allierer Maja sig med sin advokat Sander (David Dencik) og fængselsbetjenten Susse (Marall Nasiri), og deres samtaler udløser en række flashbacks, som langsomt blotlægger begivenhederne op til skoleskyderiet. 

I sommerferien inden 3.g – der ligger før skyderiet og fortælles i flashbacks – forelsker Maja sig hovedkulds i den charmerende og energiske Sebastian (Felix Sandman). Han lever på sin velhavende fars regning et jetset-liv med masser af stoffer og alkohol. 

Maja og Sebastians forhold er seriens hjørnesten og nøglen til gåden. Det bliver nemlig hurtigt klart, at enten Sebastian eller Maja er gerningsmanden, der har affyret skuddene – eller også er de begge skyldige. 

Et problem for serien er dog, at forholdet mellem de to stormforelskede gymnasieelever er for unuanceret skildret og svært for alvor at tro på. 

I starten er Sebastian drømmefyren med mange penge, men hurtigt viser han sig som komplet usympatisk, manisk og ofte høj på stoffer. Det fremgår undervejs, at Maja forbliver kæreste med Sebastian, fordi alle andre vender ham ryggen. Men det er ganske enkelt svært at forstå, hvorfor Maja orker at bruge tid på rigmandsdrengen, der konstant er kilde til utryghed og nedværdigende opførsel. 

Og når Quicksand ikke formår at kitte deres forhold bedre sammen gennem karaktertegningen, vakler hele seriens grundfortælling desværre. 

Til gengæld er intensiteten i de seks stramt komponerede afsnit så overvældende, at man undervejs faktisk glemmer seriens svage sider og lulles ind af Majas store og ubetingede følelser. 

Maja er i store dele af serien enten drønhamrende forelsket eller dybt nedtrykt over Sebastian og deres forhold. Det betyder, at der kun er lidt plads til de mere fintfølende nuancer og antydninger, når alt er så ultimativt. 

På trods af flashback-strukturen føles formen ikke skematisk og fastlåst, men fungerer effektivt – især kombineret med et ganske velspillende ensemble rundt om Maja. Dansk-svenske David Dencik er tilpas rolig og bastant som stoisk advokat, og Majas hemmeligt forelskede ven Samir (William Spetz) gør også en god figur. 

Netflix’ første svenske serie er medrivende, men når Majas følelser og valg er svære helt at forstå, bliver Quicksand en kende for overfladisk.