Raya og den sidste drage

”Jeg ved godt, hvad I tænker: En ensom rytter. En trøstesløs verden. Et land, der ligger øde og goldt hen. Hvordan blev den her verden så ødelagt?”

Den unge kvinde Raya taler i voice-over, mens hun fræser igennem landskabet på ryggen af et overdimensioneret dyr. Det ligner en blanding af en bænkebidder, et bæltedyr og en hamster – bare på størrelse med et næsehorn.

Det førhen idylliske land Kumandra er gået i komplet forfald på grund af en kombination af en landeplage og menneskers irrationalitet, når deres liv er i fare.

For 500 år siden levede mennesker i fred og fordragelighed med vanddrager, der gjorde jorden frugtbar med vand og holdt menneskene sikre. Men sjælløse skabninger, Druunerne, dukkede pludselig op, fortærede alt liv og forvandlede alle, de rørte, til sten.

Det lykkedes at stoppe dem med en magisk dragesten, men Kumandra blev splittet op i fem riger: Hale, Klo, Ryg, Tand og Hjerte.

Stenen blev bevogtet af Hjerte-folket, men usikkerhed og grådighed drev Tand-folket til at prøve at stjæle den. Stenen splintredes i fem stykker, og Druunerne slap fri af deres fangenskab.

Raya (med dansk stemme af Josephine S. Ellefsen) er datter af høvdingen af Hjerte, Benja (Thomas Chaanhing). Hun har sat sig for at finde det eneste, som kan stoppe monstrene, nemlig den sidste drage Sisu (Lise Baastrup).

Det lykkes, men dragen viser sig at være knap så nobel og majestætisk, som man forestiller sig de overnaturlige væsner.

Faktisk er Sisu en rapkæftet og flyvsk ung-drage, der ikke mener, hun er klar til det store ansvar, som Raya pålægger hende.

Herfra går det store eventyr med at indsamle de fem stykker af dragestenen, så den kan blive hel igen og fjerne faren én gang for alle.

Det sker i et hæsblæsende tempo, hvor inspirationen fra Indiana Jones- og Mission: Impossible-filmene bliver udfoldet på finurlig vis. Et stykke er gemt dybt inde i en grotte med em trykudløst fælde – præcis som i åbningsscenen af Raiders of the Ark.

I takt med at det umage makkerpar kommer til de forskellige steder, får de hver gang en ny medhjælper med sig. Samlingen af ufrivillige helte minder lidt om den brogede flok i Guardians of the Galaxy.

Der er store krigere, flabede gadebørn og en enkelt tyvagtig baby fuld af lurendrejer-charme.

Samtidig er de hele tiden i en kamp mod tiden. Ikke kun mod Druunerne, men også fordi prinsessen fra Tand-riget, Namaari (Monica Isa Andersen), jagter dem indædt i forsøget på selv at få alle stenene.

Enkeltelementerne i Raya og den sidste drage er fantastisk underholdende, men der bliver ikke opfundet nogen dyb tallerken.

Til gengæld er smilet stort hele tiden, og Disneys uovertrufne evne til lave en rørende historie giver da også tårefulde øjne i filmens sidste ti minutter.

Animationen er i topklasse, og særligt vandet ser usandsynligt flot ud. Ærgerligt nok må filmen opleves i hjemmebiografen på Disney+ frem for i en ægte biograf. Det er en film, som i den grad fortjener at blive set på det store lærred.

Der er storslået action og rørende øjeblikke, som rammer plet. Det er skønt at se en badass Disney-prinsesse, som svinger sit sværd med en autoritet, så selv Mulan ville være misundelig.

Der er også lige lovlig meget genkendelig Disney-skabelon, hvor alt er muligt, så længe man tror på sig selv og stoler på andre.

Men det er løssluppen, eskapistisk virkelighedsflugt, der tager voksne tilbage til barndommen og lede børn ind i den magiske verden, hvor krigerprinsesser og drager altid er klar til at få os til at smile.

Vi kender målet, men vejen dertil er befriende underholdende.