Riskær – den dømte demokrat

Klaus Riskær Pedersen er modsætningernes mand.

Det indtryk får man i hvert fald nemt efter at have set DR-dokumentaren Riskær – den dømte demokrat, der følger partistifteren og iværksætteren i månederne op til folketingsvalget grundlovsdag sidste år.

”Det er dybest set et folkeligt projekt – repræsenteret af en de mest ufolkelige personer i landet,” siger Riskær allerede i filmens start, da han med et skælmsk smil beskriver sit politiske parti, der indtil for nylig var opkaldt efter ham selv.

Sådan viser dokumentarist Michael Graversens interessante og bundsolide film Klaus Riskær Pedersen som en mand af kontraster.

I filmens allerførste billede møder vi partistifteren, der blunder i en lænestol i en ledig stund. Han ligner mere en morfar end en mand på vej i Folketinget. I nogle af dokumentarens mest interessante scener forsvarer Riskær derimod energisk og passioneret sine idéer med en glød, man sjældent har set i dansk politik.

Og så insisterer han på, at partiet Klaus Riskær Pedersen skal være et borgerdrevet parti, hvor man laver politik på en anden måde. Samtidig overværer vi to af Riskærs kandidater, der meget åbenhjertigt lufter deres utilfredshed med lederens stil. Det er tåkrummende, og selv om de to partimedlemmer sikkert har egne interesser i at åbne sig for rullende kamera, bidrager de også med nye perspektiver på Riskær.

Michael Graversen, der tidligere har lavet Ingenmandsland og Drømmen om Danmark, har tilsyneladende fået privilegeret adgang til at følge Riskær og hans parti op til og under den buldrende valgkamp.

Graversens observerende stil garneres undervejs med klip fra nyhedsudsendelser og tv-aviser, der dækker partiets Klaus Riskær Pedersens rejse. Ikke mindst viser en tilbagevendende grafik, at partiets popularitet over tid er en deroute.

Man får indtryk af, at Riskær simpelthen drukner og forsvinder i en kaotisk valgkamp præget af Paludan, klimaopråb og et hav af partier.

Filmen viser også, at Riskær gentagne gange nægter at tale om sine gamle straffesager. Han er ikke bleg for at diskutere med TV 2’s Cecilie Frøkjær om indholdet af et interview eller skændes med en journalist fra Berlingske på vej op ad trappen til redaktionslokalerne.

Bliver man klogere på Riskær som politisk menneske? Michael Graversens dokumentar nuancerer i hvert fald historien om partistifteren og iværksætteren.

Før valgkampen i 2019 havde mange forventet, at Riskær ville ruske op i dansk politik med sin sans for provokation og rappe kommentarer.

Men egentligt viser Riskær – den dømte demokrat partilederen som en afdæmpet, eftertænksom og til tider træt mand.

Mens de andre partiledere klør på i valgkampens første dage, vil Riskær helst puste ud over en frokost med sin kæreste. Og i et par stille stunder filosoferer han over sit projekt og sig selv med piben i mundvigen.

”Jeg er en af de mest introverte personer, du overhovedet kan støve op. Jeg er til at sidde og hygge mig og tænke mig om,” som han selv fortæller.

Riskær – den dømte demokrat går ikke så meget i dybden med Riskærs konkrete politik. Når han med energisk ildhu diskuterer skattepolitik med en P1-vært for åben mikrofon, bliver man ikke klogere de specifikke forslag. Og faktisk heller ikke så meget på Riskærs person.

Filmen slutter på valgnatten den 5. juni, hvor Riskær må sande, at hans idéer ikke har overbevist nok vælgere. Partiet fik 0.9 procent af stemmerne. I december skiftede partiet navn til Borgerlisten og har annonceret, at de går efter at blive opstillingsberettiget.

Riskær – den dømte demokrat lægger hele vejen igennem op til det nederlag, vi ved partiet led. Til gengæld ebber den opbyggeligt ud med Riskærs ydmyge lovprisning af det danske folkestyre – et styre, han altså ikke er helt færdig med.