Secret Cinema – The Empire Strikes Back

Er du også bidt af en gal Tauntaun? Så skynd dig til London.

Secret Cinema, der siden 2007 har arrangeret on location-filmvisninger af et format, der gør Cph Pix til skamme, har i denne sæson kastet sig over en af nørdhistoriens hovedværker: The Empire Strikes Back, der i år kan fejre 35 års jubilæum.

Og det giver lige så mange nørd-gasmer, som man turde håbe på.

Som navnet antyder, er det strengt taget meningen, at man ikke skal afsløre visningens detaljer. Men selskabets arrangementer er netop blevet filmfan-favoritter takket være en paradoksal ”hold det hemmeligt/spred ordet”-tilgang, så nu tager vi alligevel bladet fra munden.

Og der skal nok være overraskelser i vente for dem, der vover turen over Vesterhavet!

Hver forestilling indledes med to-tre timers fri leg og mulighed for at udforske de enorme kulisser, der lægger rammer til visningerne.

Til deres visning af The Grand Budapest Hotel blev gæsterne opvartet med eksotiske cocktails i titelhotellets karakteristiske lyserøde lounge. Til Back to the Future kunne man spise hamburgere og sippe til milkshakes, mens Marty McFly blev jaget rundt i en enorm genskabelse af Hill Valleys bytorv.

The Empire Strikes Back fejres med den hidtil største kulisse: ørkenplaneten Tatooine genskabt i en gigantisk industrihal med et tykt lag sand på gulvet, små 50 hytter, skure og sandstenshuse samt en mindre hær af udklædte amatørskuespillere, der enten vil have én med på sidequests eller sælge én drikkevarer.

Der er rig mulighed for at forhandle med Jawas, blive afhørt af Imperie-officerer og spørge Lukes tante Beru, hvilket dyr der giver blå mælk. Og der er rig mulighed for at ærgre sig over, at man lod arrangørerne forsegle ens telefon og kamera i en plasticpose ved indgangen.

Rammehistorien for visningen er, at man som deltager er del af oprørsgruppen mod Imperiet. Så snart man køber billetten, bliver man bedt om at klikke sig videre til en ”hemmelig” hjemmeside, hvor man får tildelt et Star Wars-klingende navn og en tillidspost i organisationen, komplet med ID-kort.

Pilot Rolanto Moore til tjeneste!

Når man ankommer til visningen, bliver man fløjet fra London (Terminal HX-1138, med kæk reference til George Lucas’ debut THX-1138) til en galakse langt, langt borte …

Der er alt fra cosplay Jedi-mestre og rumskibspiloter i orange heldragter med kartonkontrolpaneler at finde på gulvet til minimumsudklædte danske turister med Fjällräve og bare en snert af dårlig samvittighed over at være sprunget over, hvor gærdet er væltet.

Der er også rig mulighed for at købe øl, vin og alskens fast food, der hverken er bedre eller mere eksotisk end, hvad man finder på Nørrebrogade. Men til gengæld fire gange dyrere.

De engelske anmeldere har rynket på næsen over billetprisen, der er markant dyrere end tidligere arrangementer: 75 pund koster det at komme ind, og danske Star Wars-nørder skal naturligvis lægge en London-tur oven i prisen.

Arrangørerne har genskabt Lucas’ drømmeverden med supernørdens passionerede tålmodighed. De rammer den helt rigtige stemning af virkelighedsnær snuskethed, der var originaltrilogiens måde at simulere realisme.

Forlystelserne er ikke blot en appetitvækker for aftenens hovedattraktion, men en overvældende oplevelse i sig selv.

Det blev særligt tydeligt, da skuespillerne begyndte at genne gæsterne ind i de tilstødende lokaler, hvor den første films Dødsstjerne er gengivet i et gammelt trykkeri. Her opfører tydeligvis begejstrede skuespillere nøglescener fra seriens første film, så man er klar til at se fortsættelsen.

Som til så mange on location-visninger, tager man til dem, fordi man elsker filmen og har set den til uigenkendelighed. Visningsforholdene – plasticsæder på gulvet i en småkold hal – er ikke halvt så vigtige som sammenholdet med sine mednørder og glæden ved at se en klassiker på det store lærred.

Tager man til Secret Cinema, skal man ikke brokke sig, når fyren bagved forsøger at skjule sine begejstrede grin og pludselig mister kontrollen, da angrebet på Hoth-basen går i gang: ”Those are fucking AT-AT’s!”

Man griner og hujer og skråler og råber ”eew!”, når Luke og Leia kysser, for det er en del af oplevelsen. Er man Star Wars-fan, får man næppe en bedre lejlighed til at gøre det.