Sex

Den norske instruktør, forfatter og bibliotekar Dag Johan Haugerud er en af tidens mest næstekærlige satirikere, en kunstner med et sikkert blik og små armbevægelser. 

Hans speciale er tålmodige dialogscener, hvor skuespillerne lægger selvmodsigelser, forklejnelser og overdrivelser til skue, mens kameraet roligt observerer. 

Barn fra 2019 udruller et dødsfald på en folkeskole som et underdrejet samtidsportræt. 

I Sex starter det hele med en drøm, som en skorstensfejer – Afdelingslederen, som han kaldes i rulleteksterne – fortæller sin kollega i frokostpausen. I drømmen mødte han Gud, nej, faktisk var det David Bowie, der så på ham, som om han var en kvinde. Det føltes rart. 

Hans kollega – Fejeren – har også haft en mærkelig oplevelse. Dagen forinden havde han helt spontant sex med en mandlig kunde – uden dog at føle sig det mindste homoseksuel af den grund. 

”Man bliver jo heller ikke alkoholiker efter den første øl,” som han så fornuftigt siger til sin chokerede kone. 

De to mænd er et sted i 40’erne, lykkeligt gift og med børn i teenagealderen. De bor pænt i Oslo med lyse vinduer og kunst på væggene. Og for begges vedkommende sætter deres nye oplevelser tanker i gang, som de hjælper hinanden med at forstå. 

Tag ikke fejl af navnet! 

Sex er en snakkefilm, blid, ironisk og båret af en charmerende udramatisk tiltro til, at man altid kan snakke sig til rette om tingene. 

Afdelingslederen synger i kor og mener, at hans stemme er blevet lysere siden drømmen, så han tager til en læge, der hiver ham i tungen. 

Hans kone fortæller om en kollega, der fik kønsskifteoperation, men han føler sig ikke som en kvinde. Hans søn overvejer at starte en YouTube-kanal for at imponere en sød pige i sin klasse. Han har et lavt selvværd, og det har hans far måske i grunden også. Over for sangterapeuten tør han ikke helt sige, at det er et kirkekor, han synger i. 

Blonde Thorbjørn Harr er bedst kendt for sin blodtørstige rolle i serien Vikings. Men her spiller han sagte og sårbart med følelserne helt uden på tøjet som den bløde afdelingsleder, der føler sig slået let ud af kurs. 

Den mørkhårede fejer, som spilles af Jan Gunnar Røise, er mere afklaret med sig selv. Han bliver først forundret og siden bekymret over sin kones stærke reaktion. 

Hun spilles rørende af Siri Forberg og virker lige så såret over, at han var hende utro, som over, at hans seksuelle orientering er mindre entydig, end hun vidste: ”Han kneppede dig i rumpen?” 

Fejeren må affinde sig med, at hans snuskede eftermiddagssex ikke bare er endnu en anekdote fra arbejdet, men et tillidsbrud, de har brug for at tale igennem. Og det gør de så. 

I stramt og minimalistisk filmede scener på arbejdet, i stuen og hjemme i køkkenet midt i en travl hverdag. Det er velturnerede samtaler, som kærligt udstiller de ellers frisindede personers fordomme og forventninger til køn og identitet, kærlighed og begær. 

Bølgerne går aldrig særligt højt. 

Dag Johan Haugerud har skrevet filmens manuskript med en sådan kærlighed til sine personer, hverdagsfjolser i mere eller mindre udpræget grad, at man af og til savner, at der var mere på spil. 

Omvendt er det velgørende med en film, der i den grad hylder betydningen af en god snak. 

”Min kone siger, at verden er formet af, hvem vi snakker med,” siger Afdelingslederen på et tidspunkt. ”Så man skal finde nogen at snakke med, som gør ens verden større, ikke mindre.” 

Sex foregår i et rummeligt miljø og meget specifikt i Oslo, hvis havnebassiner og nybyggeri, gader og stræder, poserer nydeligt, mens komponist Peder Kjellsby jazzer livligt på lydsporet. 

Det er en film, man bliver både klogere og i godt humør af. Og der er grund til at glæde sig. Sex er første film i en trilogi, og Dag Johan Haugerud har allerede optaget de to næste kapitler: Drømme og Kærlighed.