Show Me a Hero

Når det annonceres, at David Simon og HBO ruger på noget, der kunne ligne en lillebror til tv-seriernes konge The Wire, stiger forventningerne ikke overraskende til uanede højder.

Selv om det ville være synd og måske decideret uretfærdigt at sammenligne de seks afsnit i Show Me a Hero seks afsnit med den glorificerede seriemastodonts 60, er det nu svært at overse både stilistiske og tematiske paralleller.

Show Me a Hero er baseret på New York Times-journalisten Lisa Belkins’ bog fra 1999, der beretter om byen Yonkers’ virkelige krise i slutningen af 1980’erne. En lokalpolitisk beslutning om socialt boligbyggeri i et ”hvidt” kvarter mødte voldsom modstand fra ængstelige, fordomsfulde borgere.

Baltimore-barske narkoslum fra The Wire er således udskiftet med Yonkers i delstaten New York, og kalenderen viser februar 1987.

I de indledende minutter tages vi med på helikoptertur hen over byen, hvis distrikter affotograferes af en byplanlægger. Yonkers er indhyllet i en diset og grålig vinterkåbe, der står godt til tidens douce pasteller i brede slips og trenchcoats med skulderpuder.

Bruce Springsteens poppede toner, der i øvrigt løber som et trofast lydspor gennem samtlige seks afsnit, lægger et mesterligt penselstrøg på det stemningsfulde tidsbillede.

Oscar Isaac spiller den unge, idealistiske Nick Wasicsko, der stiller op som borgmesterkandidat, netop som de frygtede forhandlinger om det sociale boligbyggeri står for døren.

Han vinder valget og løber direkte ind i et politisk møgvejr, for bedst som han har tiltrådt posten, må han bryde sit valgløfte om at få højesteret til at genoverveje beslutningen om de 200 sociale boligenheder.

Lov er lov, og mens andre byrådsmedlemmer modsætter sig ordren for at beholde vælgernes gunst, står Wasicsko som en klippe i stormen og må tolerere hærværk samt verbale og fysiske angreb fra de rasende vælgere, der ikke vil lade deres fredelige kvarter besudle af pøbelens kriminalitet.

Den personlige historie og det politiske knudetema lægger på alle måder op til drama og spænding, men desværre kommer man aldrig rigtig ud at sidde på stolekanten. Det skyldes flere forskellige faktorer, hvoraf den afgørende må være handlingens centrale emne, der bestemt ikke er for alle.

Det er modigt at brygge seks timers serie på noget, der til tider kan føles som en tv-dækning af lokalpolitiske anliggender. Og Simon & co. tager sig virkelig god tid.

Ligesom i The Wire får vi indsigt i alle sider af krigen: Politikernes forhandlinger med Wasicsko som omdrejningspunkt. De mindrebemidlede borgere i form af blandt andet en fattig spansk familie, en ung enke med barn og en midaldrende kvinde med diabetes og begyndende blindhed. Sidst, men ikke mindst i de hvide, utilfredse demonstranters verden.

Desværre er det bare svært at etablere det samme engagement og den samme sympati på kun seks afsnit, som det er på 60, og de forskellige handlingstråde forbindes ikke, men flagrer som følelsesmæssige eksemplificeringer af problematikken i de fire afsnit, som denne anmelder har haft adgang til at se.

Vi får aldrig rigtig Wasicskos omtalte heltemod at se. At stå fast ved en forhadt beslutning er flot, men det er svært at blive entusiastisk og imponeret, når den synlige handlekraft mangler.

Ret skal dog være ret.

Show Me a Hero er yderst velproduceret og ikke mindst velspillet. Det er anden gang i år, at Oscar Isaac trækker i 80’er-frakken. Også i A Most Violent Year leverede han en mesterlig præstation som den idealistiske forretningsmand Abel Morales, der deler ikke så få karaktertræk med Nick Wasicsko.

Isaac og hans kollegaer udgør, sammen med det autentiske tidsbillede, på mange måder seriens stærkeste trumfkort, men det lokalpolitiske drama kræver en lidt for stor portion tålmodighed.