Siggi – drengen der blev FBI-spion

Siggi Thordarson er en buttet, akavet dreng, som bor med sin far og mor i Island. Sådan ser han i hvert fald stadig ud i de første optagelser, som er lavet i Reykjaviks fængsel for cirka ti år siden. 

Billederne er begyndelsen på instruktør Ole Bendtzens kig ind i den verden, der omgiver Siggi. Den unge nørd begyndte ”karrieren”, da han som tolvårig hackede sig ind på folkeskolens hjemmeside. 

Få år senere havde sidemanden i flyet en computer, der drillede. Da Siggi havde fikset den på ti minutter, bad manden, som viste sig at være en stor kanon i den islandske finansverden, ham om også at fikse andre computere i sit firma Milestone. Det var under det arbejde, at Siggi kopierede en masse filer, der siden mere eller mindre kickstartede den verdensomspændende finanskrise i 2008, hvor de enorme skandaler i den islandske bankverden kom for en dag. 

Siggi – også kaldet Siggi Hakkeri (Hackeren Siggi), PenguinX, Singi201 eller bare Q – bliver arresteret og sigtet for at lække Milestone-informationer, men sagen kommer aldrig i retten. Til gengæld finder politiet noget andet på Siggi, som man anklager for seksuelt misbrug af en mindreårig, altså pædofili. 

I virkeligheden har han været sammen med en dreng på sytten et halvt år, da han selv var atten år. Og da Siggi ryger i fængsel, er han stadig – siger han selv – kæreste med offeret.

Han ender med at få en straf på otte måneders fængsel for at have opfordret unge mænd fra femten til sytten år til at levere sex mod betaling. Seksualforbryderstemplet er interessant, for det ligner nemlig en anden historie, som hele verden kender. 

Da australieren Julian Assange skabte whistleblowersiden WikiLeaks.org og offentliggjorde omfattende statshemmeligheder fra det amerikanske forsvar, blev han kort efter sigtet og anklaget for at have voldtaget to kvinder i Stockholm. Men sagerne var svage. 

Spørgsmålet melder sig: Karaktermord, måske orkestret af FBI eller CIA? 

Det lyder som en gakket konspirationsteori, men når man har set Ole Bendtzens nysgerrige, tankeprovokerende og udfordrende dokumentar, har man mere end en snigende fornemmelse af, at der kunne være noget om snakken. 

Måske er Siggi bare et offer? Måske er Julian Assange? Måske er de begge to kriminelle? Eller kriminelle og ofre? 

Siggis historie går nærmest amok efter hans bankafsløringer. Han møder Assange personligt, og inden nogen ved af det, sidder han, kun atten år gammel, ombord på fly verden rundt for at sprede hemmelige informationer på memory sticks som en moderne James Bond. 

I virkeligheden er han en overvægtig, homoseksuel yngling, som mest tænker på at spise burgere på McDonald’s og har brug for en voksen til at passe på sig. Det bliver hans præst, danskeren Dan Sommer, som tager med på rejsen og i øvrigt viser sig at have været elitesoldat. 

”Jeg kan dræbe dig på 180 måder bare med ting fra det her kontor,” som den smilende, sportstrænede mand i lilla præsteskjorte siger i filmen lige efter en opbyggelig morgenbøn. 

Siggi ender med at indgå en aftale med FBI, der fritager ham for straf mod, at han afleverer materiale fra WikiLeaks og vidner imod Assange. 

Hans rolle er så omdiskuteret, at den polariserer alt og alle – ligesom Julian Assange selv gør. WikiLeaks’ folk siger, at Siggis er en lille fisk, en plat løgner, som knap nok har været involveret i organisationen, og som kun ved et tilfælde bliver FBI’s hovedvidne i Assange-sagskomplekset. 

Men i filmen fortæller en islænding, at han er blevet ansat af WikiLeaks til at finde skidt på Siggi. Og indrømmer, at han har madet den islandsk journalist Bjartmar, der siden rejser med historien om, at Siggi er fuld af løgn. 

På den anden side er Siggi dømt for underslæb og bedrageri mod flere virksomheder. Og en af de unge fyre, som han har været sammen med, fortæller, at han er rædselsslagen for den store tumling, der bærer skydevåben og ynder at lege med peberspray. 

Men hvad end sandheden er, handler dokumentaren om en ultrabegavet, men socialt akavet computernørd, der kommer ud på alt for dybt vand og uansvarligt bliver brugt af Julian Assange. 

Og man bliver rørt, når Siggi til sidst ærligt bare siger, at han ikke ved, hvad kærlighed er, fordi han ikke har en ordentlig guidebog om det. I dag bor han i skjul i Danmark, hvor han forsøger at ”omfavne normaliteten”, mens han venter på retssagen mod Assange. 

Den utrolige sag bliver både gribende og medrivende fortalt i dokumentaren, samtidig med at Ole Bendtzen holder tungen lige i munden og får nuancerne med. Skarp journalistik med afsløringer går imponerende i spænd med fuldtegnede portrætter. 

Siggi – drengen der blev FBI-spion er årets vildeste sag udfoldet i en forbilledligt sober dokumentar.