Sikke et cirkus

Velkommen til Cirkus Summarum! 

Stedet, hvor alle er i familie med hinanden trods forskelligheder, og det meste kan løses med en rask sang og opbyggelig morale. 

Her bor otteårige Ramona (Viola Martinsen) sammen sin far, cirkusdirektøren Kaj (Rasmus Bjerg), og resten af det brogede persongalleri af cirkuspersonligheder, der er kendt fra DR’s børneunivers af samme navn. 

På samme måde som instruktør Lotte Svendsen har haft succes med at omsætte serien om Max og hans pinlige mor til Max pinlig-filmene, er Sikke et cirkus en slags ”Cirkus Summarum The Movie”.

Den store forskel mellem de regulære cirkusforestillinger, der er skabt i samarbejde med DR Ramasjang og Muskelsvindfonden, og Sikke et cirkus er, at filmen er en slags backstage-udgave af Cirkus Summarum, hvor vi kommer uden for cirkusmanegen og lærer cirkussets farverige persongalleri bedre at kende. 

Kender man allerede til universet, er Sikke et cirkus derfor et glædeligt gensyn med de kendte karakterer. Foruden Rasmus Bjergs alfaderlige og virksomme cirkusdirektør er det blandt andre den ultra-pædagogiske Hr. Skæg (Mikkel Lomborg), Onkel Reje (Mads Geertsen), Motor Mille (Mille Gori) og Bamse (Søren Hauch-Fausbøll). 

Handlingen i Sikke i cirkus centrerer sig om et tema, der også går igen i universet: Vi er alle forskellige, men vi skal alligevel kunne leve sammen i et fællesskab, hvor vi er bedre sammen end hver for sig. 

Det er jo svært at være uenig i, og det budskab serveres både i ganske underholdende og mere forglemmelige bidder gennem den beskednes films 75 minutters spilletid. 

Ramona undrer sig, da hun opdager, at hun formentlig bliver udspioneret af nogen eller noget. Hun begynder at efterforske sagen, mens Cirkus Summarum rejser gennem landet med forestillinger i en ny by hver dag. 

Cirkusdirektør Kaj får nok at tænke på, da hans i forvejen store børneflok udvides med et nyt medlem fra et tidligere kvindeligt bekendtskab. Samtidig får hans lille cirkus kamp til stregen af det store, professionelle Cirkus Suverænum, hvor elefanttæmmeren Signorita (Signe Lindkvist) huserer. 

Handlingen spidser hurtigt til, fordi Ramona kommer på sporet af sin ukendte mor og beslutter at opspore hende. I starten tror Ramona ikke på farens historie om, at hendes mor var bidt af elefanter, men efterhånden begynder brikkerne at falde på plads, da hun ripper op i fortiden i det lille cirkus. 

Sikke et cirkus opfylder naturligvis enhver forventning om en pædagogisk morale og en universel fortælling om familie, venskab og sammenhold. 

Det bliver noget fladt og belærende undervejs, så egentlig er filmen bedst, når den dyrker sit originale og til tider syrede univers. 

Altid herlige Rasmus Bjergs cirkusdirektør har tilpas pondus og skævhed til at charmere sig gennem filmen og viser både ildhu og svagheder. Mads Geertsens Onkel Reje, som vi før har skrevet begejstret om i en anmeldelse af Onkel Rejes sørøvershow II, er pirrende underholdende i sine alt for få scener. Man keder sig aldrig i hans selskab. 

Onkel Reje er befriende politisk ukorrekt, storbandende og anarkistisk fabulerende. Som da han læser op af sine to-do-liste og i flæng nævner punkter som ”pump cyklen, søg dagpenge og aflys bryllup med Camilla Plum”. Måske humor, der trækker på voksen-emner, men med sin legende vildskab begejstrer Onkel Reje formentlig alle. 

Som klassisk familiefilm har Sikke et cirkus en del indlagte sange, der også skubber handlingen fremad. Produktionsdesignet er ikke blændende, men med held sammensat af cirkusfarver, skurvogne og savsmuld.

Sikke et cirkus ligner snarere en kommerciel aftapning af det populære Cirkus Summarum-univers end et originalt tænkt værk.

Det er ikke et stort, stort nummer, men Lotte Svendsen formår lige akkurat at flytte det populære Cirkus Summarum fra manegen til biografsalen.