Southside with You

Hvad er det egentlig, den her film vil?

Vil den blot fortælle en sød historie om to unge, intelligente og reflekterede mennesker, der tager deres første spæde skridt ind i en forelskelse, vi alle kender den foreløbige slutning på?

Eller vil den vise, hvor karismatisk og uimodståelig Barack Obama virkede på den ellers ret afvisende Michelle Robinson?

Det lugter mest af sidstnævnte, og resultatet er så pletfrit, at det er lidt til at brække sig over.

Og dog. Southside with You handler om parrets første date. Men Michelle mente på forhånd ikke, at det var en date, men bare to kollegaer, der tog til foredrag sammen.

Det mener den charmerende og flotte Barack dog ikke, og han presser hele tiden på for, at Michelle går med til, at det er en date, og at der er romance i luften.

Det er altså ret manipulerende, hvordan hun i sidste ende går med på det.

Det er ikke til at sige, hvordan det er foregået i virkeligheden, men på denne anmelder stritter alt over, hvordan en kvindes gentagne ”Nej!” bliver ignoreret. Selv om det ikke drejer sig om fysisk overgreb, så bliver der bare grint af, at hun ikke vil kæreste rundt med den flotte fyr.

Hun tror, at de bare skal til et kommunalt møde, der påvirker en overvejende sort bydel i Seattle, men han har narret hende ved at hente hende timer inden mødet. Derfor kan de jo passende slå tiden ihjel med at gå til en udstilling med fokus på sort kunst.

På mødet viser det sig, at Barack er kendt og elsket af deltagerne og derfor spontant bliver inviteret på podiet for at give en tale. Med overbevisning og empati taler han om vigtigheden af dialog og forståelse, og Michelle bliver så imponeret, at hun går med til at gøre dagen til en rigtig date, de får en drink og ser Do the Right Thing, Spike Lees kritikerroste drama om racekonflikter i Brooklyn.

Filmen havde premiere på Sundance-festivalen i 2016. Barack Obama var stadig præsident, og måske er det derfor, filmen i USA har fået overvældende god modtagelse.

”Charmerende”, ”perspektiverende”, ”viser ægte kærlighed” er nogle af de ord, anmelderne har hæftet på filmen.

Den bliver sammenlignet med Richard Linklaters Before Sunrise, og ja, udtrykket er meget det samme i disse to romantiske indie-film, med et par, der gennem et lille døgns tid snakker og lader tilskueren komme ind under huden på dem.

Men er det ikke snarere anmeldernes varme følelser for det populære præsidentpar, der spiller ind?

For ikke kun er romancen manipulerende, filmen er med sine 84 minutter ironisk nok utroligt langtrukken. Særligt Baracks patosfyldte tale får filmen til at miste det momentum, der knap var der til at begynde med.

Filmen lægger nemlig også sløvt ud med, at de to hovedpersoner hjemme hos sig selv. Den 25-årige duks Michelle bor hjemme hos sine forældre, mens 27-årige Barack snakker i telefon med sin mormor om den smukke kvinde, han skal på date med.

Og det er et kæmpe problem, at begge generelt er så perfekte. Men selv om det er meningen, at Michelle skal fremstå som en selvstændig, stærk sort kvinde, så er hun i skikkelse af Tika Sumpter lidt af en emsig strigle. Derimod ligner skuespilleren Parker Sawyers med sit lange harmoniske ansigt den tidligere præsident i imponerende grad.

Tiltrækningen mellem de to er ikke troværdig. Hun går også Obama på klingen med, at han har haft hvide kvinder som kæreste.

”Hvad foretrækker du?” spørger hun.

Som kridhvid, privilegeret kvinde kan jeg slet ikke formaste mig til at vide, hvordan det må være at blive diskrimineret på grund af sin hudfarve eller religion. Alligevel er det chokerende, at en klog, sympatisk kvinde kan stille det spørgsmål. Og at det tilsyneladende ikke har skabt debat, da filmen udkom.

I sidste ende er filmen dog ikke sandheden, men en fiktion baseret på deres første date. Og Barack og Michelle Obamas står stadig som et forbilledligt – og savnet – præsidentpar.