Spioner på missioner

”Vold løser aldrig problemer,” har de fleste af os nok hørt fra en forælder eller frustreret pædagog i barndommen.

Om det har haft den store effekt, er dog tvivlsomt. For det lyder umiskendeligt som alle de andre latterlige voksenudtryk, man som barn meget hurtigt lærer at ignorere.

Det er en ganske anden sag, hvis en medrivende animationsfilm forklarer den vigtige lektie – med spioner og talende dyr. Ikke mindst, når filmen er skabt af selskabet Blue Sky, der før har gjort sig bemærket med oldtidsserien Ice Age og tyrefilmen Ferdinand.

Verdens bedste spion, Lance Sterling, vader selvsikkert ind i en hemmelig, japansk våbenfabrik. Han ligner til forveksling Will Smith – bortset fra, at 3D-animationen har muliggjort en endnu mere mandig figur end skuespillerens.

Lance koreograferer sig igennem et mindre hav af onde lakajer med sine James Bond-agtige gadgets, der uskadeliggør dem én efter én. Men en af hans dødbringende dimser opfører sig mærkeligt.

I stedet for at sprænge forsamlingen i luften, udløser en håndgranat en enorm ladning glimmer samt en hologramvisning af nuttede killinger.

Voldsorgiet er afbrudt, men grundet glimmergranatens uventede effektivitet lykkes missionen alligevel.

Den pacifistiske bombe er nemlig bygget af Walter Beckett, en ung, excentrisk tekniker fra den amerikanske sikkerhedstjeneste. Walter, der har en passion for koreanske sæbeoperaer og duer, har svoret at gøre verden til et bedre sted uden brug af vold.

Da stjerneagenten bliver anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået, går det hverken værre eller bedre end, at Walter ved et uheld forvandler ham til due. De må nu forsøge at besejre den mystiske gerningsmand med en kombination af pacifistisk udstyr og en dues særlige kompetencer.

Den tidligere så selvglade verdensmand som uduelig due er den primære leverandør af filmens visuelle komik.

Især da Lance tiltrækker en flok særligt åndssvage duer, som beslutter sig for at hjælpe ham på eventyret, bliver det morsomt på et niveau, hvor både børn og voksne kan være med.

Men der er også ægte mørke i den lette komedie.

Spionen, der igennem en lang karriere har været vant til at skyde først og spørge bagefter i den gode sags tjeneste, må sande, at hans destruktive heltemod har konsekvenser for omverdenen. I værste fald kan den avle mere vold.

En væsentlig pointe til børn, som vil gøre indtryk – især fordi alvoren er pakket ind i godmodig duehumor.

De to hovedpersoner er tydeligt bygget op om de rolleindehavere: Will Smith og Tom Holland. Deres velkendte, charmerende personaer skinner tydeligt igennem.

Desværre kommer de danske stemmer uundgåeligt til kort, når de forsøger at efterligne den hurtige dialog. Hen over komediens hiphop-soundtrack kan man nemt forestille sig, hvor lækker Will Smiths stemme ville lyde, når Lance Sterling leverer kække oneliners, mens hans bekæmper skurke.

CinemaxX-biograferne viser den amerikanske version, som kan anbefales til det voksne publikum. For på trods af udmærket stemmearbejde lyder en dansk røst unægtelig noget malplaceret fra den høje, afroamerikanske krop.

Heldigvis bliver den akavede fordanskning aldrig så distraherende, at den ødelægger de hylemorsomme scener – som når den nyligt forvandle due-Lance oplever sit første toiletbesøg som kloakdyr, eller da en tyk due forsøger at efterligne Lances stereotype spionbevægelser.

Spioner på missioner formår på underholdende vis at udstille voldens konsekvenser på et niveau, som alle kan forstå.