STHLM Blackout

Luft fra Nord Stream-ledningen bruser op til havets overflade i et nyhedsindslag. 

Det klippes sammen med debatter, optagelser fra krigszoner og anden mediedækning af stigende spændinger mellem Rusland og resten af Europa. 

Montagen vises på skærmen i nyhedsstudiet, hvor to kvinder med skrappe miner sidder. Den ene er Sveriges førende nyhedsjournalist Christina Sandberg (Nina Zanjani), den anden er landets statsminister Carla Holmgren (Tove Magnusson). 

Interviewet slutter brat, da lyset pludselig går ud. Ikke bare i studiet, men i store dele af Stockholm, heraf titlen. I mørket fører en assistent statsministeren ud, fordi der samtidig er sket et fatalt angreb mod et nærliggende kraftværk. 

Herfra bevæger fortællingen sig ud af nyhedsrummet, hvor der naturligvis er fart over feltet dagen derpå. Gennem Christina, som tilsyneladende skjuler noget, vikles stationens tekniske producer Arthur (Erik Johansson) ved et tilfælde ind i en optrevling af sagen. 

Det samme gør Mille (Hanna Alström), som han er på første date med. Snart er de på flugt både fra politiet og militærklædte banditter, der vil have fingre i et mystisk usb-stik, som parret er kommet i besiddelse af. 

Imidlertid tyder noget på, at angrebet muligvis kommer indefra og intet har med Rusland at gøre. 

Alba August (The Rain) optræder som den nervøse ungdomspolitiker Vera og statsministerens højre hånd. Men da hun får nys fra en kollega om, at hendes underskrift er forfalsket på et dokument, får hun en mistanke om, at der er ugler i mosen. 

Serieskaberen Milad Schwartz Avaz, der vandt Ekko Shortlist Awards 2016 med Et lift, tænker visuelt. Han skrev manuskriptet til spillefilmen Mens vi lever, som broren Mehdi Avaz instruerede. 

Dengang som nu er billedsiden kunstfærdig og poetisk, når den er bedst. 

Slukkede designerlamper står på bordet i stuer, der oplyses af et solstrejf gennem vinduerne. Værdifulde tæpper ligger på nyslebne gulve i entréen på dyre villaer ejet af den velklædte, øvre middelklasse. 

Det er dem, der befolker STHLM Blackout. 

I Sverige står deres privilegerede tilværelse i modsætning til verdens brændpunkter som Congo, Palæstina og Ukraine, der fremhæves i seriens nyhedsklip. Hver især er landene historisk blevet nægtet adgang til den velstand, de har været med til at skabe for europæiske militærmagter. 

Serien blander kritik af middelklassens materialisme med et stænk af virkelighedens storpolitiske klima. Alt sammen serveret som klassisk actiondrama. 

Spændingsfeltet mellem skandinavisk krimi og konspirationsteorier i en tidsalder, hvor alt føles mere og mere usikkert, er spændende. 

I hvert fald på tegnebrættet. 

Med gamle travere i form af dyster filmmusik, maskerede lejemordere iført læderhandsker og dramatiske flugtscener midt i storbyen ved højlys dag minder serien dog til forveksling om actionserier som Alias og NCIS. 

Der er en komisk scene, hvor godhjertede Arthur er på date med Mille og prøver at skjule, at Christina videregiver hemmelige beskeder til ham. Mere pinagtigt bliver det, når det viser sig, at journalisten er Milles store idol. 

At Erik Johansson og Hanna Alströms kemi minder om umage makkerpar fra film som Nu går den vilde skattejagt og Dødbringende våben, er det sjoveste ved parrets flugt. 

Hun er spontan, men upraktisk og elsker spænding, mens han er ængstelig og overtænker det meste. Ikke desto mindre slår det gnister, når de smiler til hinanden. 

Men hurlumhejet kunne overstås øjeblikkeligt, hvis bare Arthur gik til politiet eller sin redaktør med den store hemmelighed, han har opdaget. 

Bristen ved STHLM Blackout er, at serien ikke formår at vise, hvorfor han vælger at lade være. 

Arthur bestræber sig undervejs på at behage alle og enhver. Han siger hverken fra over for sin chef, familien eller Mille, men skjuler situationen og sit ubehag for dem. En anledning til morsomme misforståelser, der desværre sjældent giver komisk eller spændingsmæssig gevinst.