Swiss Army Man

Ifølge Albert Camus omhandler det eneste virkelige filosofiske spørgsmål selvmord. Skal man vælge at leve videre eller gøre en ende på det hele?

Den franske forfatter kunne ikke forudse, at et pruttende lig med et fjoget udtryk, gestaltet af Harry Potter-skuespiller Daniel Radcliffe, kan optræde som en afgørende del af ligningen.

Men Swiss Army Man er på alle måder forfriskende absurd. Det er Weekend med Bernie parret med Robinson Crusoe – tilført tarmgas og onani.

Hank (Paul Dano) har bundet sig en løkke om halsen, for han er strandet på en øde ø, og hængning synes at være eneste udvej. Men så opdager han en strandvasker, og måske er alt håb alligevel ikke ude.

Liget plages ikke bare af flatulens. Det er faktisk også praktisk anvendeligt som en schweizerkniv, og den dødes mange anvendelsesmuligheder viser sig at redde Hanks liv. Ved at placere det livløse korpus i vandet kan prutterne eksempelvis fungere som en motor – og den døde krop som vandscooter!

Swiss Army Man er makkerparret Dan Kwan og Daniel Scheinerts debutspillefilm. Og de skal have stor ros for at starte karrieren så langt fra den slagne vej.

Filmens originale idé er et forrygende udgangspunkt for kaskader af sjov. Liget fungerer også som tank for rent vand, og det er et rammende billede på filmens vanvid, når den døde tappes som en vandhane.

Og Daniel Radcliffe gestalter den livløse fornemt med radikalt deadpan-spil.

Efter tyve minutter vågner Radcliffes karakter (han er dog stadig et lig så at sige), og han tildeles her navnet Manny. Han er renset for erindringer, så Hank må forklare alle begreber i verden. Og Jurassic Park optræder som vigtigste værk på pensumlisten.

Heldigvis for filmen og for Hank er den anæmiske kammerat lærenem.

Diskussioner om, hvad der er socialt acceptabelt, er et grundelement i megen komik og standup, og også her er det en katalysator for jokes.

Manny ved ikke, at man ikke bør tale højt om liderlighed. Han ved heller ikke, at det er ugleset at onanere med sin vens mor i tankerne.

Men al den snak om sex er ikke kun ubelejlig for Hank.

Da Manny pruttede sig om til et havgående fartøj, kunne han ikke kontrolleres. Så han har sejlet dem et ukendt sted hen. Gudskelov lader det dog til, at ligets erektion virker som kompas, og de aner en vej hjem.

Hittepåsomheden er tilsyneladende grænseløs, når det kommer til at opstille skægge episoder. Det halter mere for Kwan og Scheinert, når vanviddet skal omsættes til et plot.

Hank viser sig at være et ulykkeligt menneske, der har problemer med sin far – og med det modsatte køn. Han er forelsket i én, der hedder Sarah, som han aldrig har talt med, men kun kender gennem sociale medier.

Den slags lyver han om over for Manny. Faktisk bilder han sin døde ven ind, at Sarah er Mannys store kærlighed, og det komplicerer venskabet.

Så længe Manny og Hank er i deres egen, sindssyge verden, er Swiss Army Man konstant underholdende. Men introduktionen af Sarah fremstår for konstrueret, da hun ikke skal bidrage med andet end den mængde splid, en films fremdrift ifølge forskrifterne har brug for.

Her retter Kwan og Scheinert altså ind, og det klæder ikke en ellers herligt grotesk film.

Når vennerne trasker rundt i de forladte skove opbygges et absurd og magisk univers, hvor Manny kan anvendes som maskindreven økse, og hvor oprigtigt rørende følelser opstår mellem en ulykkelig mand og et lig.

Men når de træder ud af skovene, punkterer virkeligheden magien.

Paul Dano har i et interview forklaret, at han takkede ja til rollen, fordi instruktørduoen solgte projektet til ham med ordene: ”The first fart makes you laugh, the last fart makes you cry.”

Det første udsagn er fuldstændigt sandt. Det er hysterisk morsomt, når man som tilskuer opdager, hvad det pruttende lig kan. Men slutningen normaliserer det absurde til et punkt, hvor hørbar udpresset tarmluft ikke er rørende.