Streaminganmeldelse
16. jan. 2021
Sword of Trust
Den afdankede pantelåner Mel (Marc Maron, th.) og hans assistent prøver at tjene kassen ved at sælge borgerkrigssværd, som Mary og Cynthia (Michaela Watkins og Jillian Bell, tv.) er kommet med. Foto | Forager Films

Sword of Trust

Dronningen af mumblecore – Lynn Shelton – døde alt for tidligt, men efterlader en livlig og varm komedie om snarrådige fidusmagere.

Af Leslie Felperin

Sword of Trust er en kæk, let og ofte svidende morsom lavbudgetskomedie – og et trist farvel til Lynn Shelton, den talentfulde instruktør, der i maj sidste år døde af leukæmi. 

Hun var kvinden bag film som Laggies, Touchy Feely, mumblecore-klassikeren Humpday og mange fantastiske afsnit af kvalitets-tv. 

Hun var også en klipper og producer, der af og til trådte foran kameraet. I Sword of Trust har hun en lille, men central rolle som den triste Deidre, en misbruger, der har svært ved at holde sig clean, og kæreste til hovedpersonen Mel. 

Han spilles af Marc Maron – Lynn Sheltons virkelige kæreste. 

Mel er endnu en af de gnavne, sarkastiske halvtabere, Marc Maron excellerer i, ikke mindst i Netflix-serien G.L.O.W. 

Men komikeren og podcastværten viser også en ny side af sit talent, når han i en medrivende monolog forklarer, hvordan han og Deidre strandede i en pantelånerbiks i en flække i Alabama efter at være faldet helt igennem i musikbranchen. 

Mel er også lidt af en nar, når han tager røven på en kunde, der forsøger at skille sig af med en guitar og et par sko. Men han møder sin ligekvinde, da Cynthia (Jillian Bell) dukker op sammen med sin kæreste Mary (Michaela Watkins) for at sælge et antikt sværd med en ganske særlig forhistorie. Det skulle åbenbart bevise, at det var Sydstaterne, der var de virkelige sejrherrer i den amerikanske borgerkrig! 

Inden længe hvirvles Mel, de to kvinder og hans tumpede assistent Nathanial (Jon Bass) ind i en lumsk plan om at tjene en formue på at sælge sværdet til private samlere – forudsat at de overlever sammenstød med pistolskydende, sydstatsfetichistiske racister.

Tidens kontroverser i kølvandet på #BlackLivesMatter-protester verden over om, hvorvidt vi bør fjerne mindesmærker til ære for racister og slavehandlere, gør kun filmen mere aktuel. 

Men Lynn Shelton er langt mindre interesseret i politik end i den livlige, halvimproviserede dialog og de smukt indfangede dynamikker mellem kærester og gamle venner. Hun excellerede i lige netop denne form for sørgmuntre og varme fortællinger, og hendes store talent var kun lige ved at blive anerkendt af et bredere publikum. 

Hende kommer vi til at savne.

Titel:
Sword of Trust

Land:
USA

År:
2019

Instruktør:
Lynn Shelton

Manuskript:
Lynn Shelton, Michael Patrick O'Brien

Medvirkende:
Marc Maron, Jillian Bell, Michaela Watkins, Jon Bass, Lynn Shelton

Spilletid:
88 minutter

Premiere:
28. december 2020 på Blockbuster og Viaplay m.fl.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
25. juli 2018
GLOW – sæson 2

GLOW – sæson 2

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
05. dec. 2023
Sparta

Sparta

Biografanmeldelse
10. juli 2023
Bror og søster

Bror og søster

Biografanmeldelse
04. apr. 2023
Stille liv

Stille liv

Biografanmeldelse
17. jan. 2023
The Banshees of Inisherin

The Banshees of Inisherin

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!