Sygeplejeskolen – sæson 2

”Hvad tænker De dog på?” 

Sådan udbryder den snerpede oversygeplejer Ruth Madsen balstyrisk og stikker kollegaen Nina en lussing. Det sker efter, at Ruth fejllæser den yngre kvindes tilsyneladende romantiske signaler og læner sig frem til et kys, som aldrig bliver til noget. 

Undervejs udvikler Anette Støvelbæk og Katrine Greis-Rosenthals to mindre karakterer sig til fremtrædende eksempler på 50’ernes snart fortidige kønsnormer, som er periodedramaets omdrejningspunkt. 

Vi ser Nina gå fra at være overlægens kone pakket ind i vat og bomuld til en selvstændig kvinde, der selv tjener ind til sit daglige brød. Og Ruth lever som en tilknappet gammeljomfru, fordi hun som lesbisk aldrig fik mulighed for at finde sit livs kærlighed. 

Handlingen er ikke banebrydende. Det er derfor spidsfindigt, at serieskaberne Claudia Boderke og Lars Mering lader fortællingen udfolde sig som munter komedie a la Ruth og Ninas forliste kys. 

Til en fest på Fredenslund Hospital ser vi også Ulla Vejbys spydige Else, som ikke længere kan skjule sit faderkompleks og får sig en lystig svingom med en ældre herre. Det kunne være en rørstrømsk scene, men Else rækker friskt tunge, da hun møder de andres fordømmende blik. 

I fortsættelsens andet afsnit rykker hovedpersonen – Morten Hee Andersens pedantiske Erik – pælene op og flytter spontant til Canada. Siden har de resterende sygeplejestuderende overtaget hans hang til at bryde åbenlyse regler for patientsikkerhed.

En frustrerende detalje, som stadig fylder unødvendigt i Sygeplejeskolen. For eksempel når Anna (Molly Blixt Egelund) i sæsonafslutningen passer en meningitispatient, der oven i købet lider af epilepsi. Den sengeliggende trygler og beder hende om at få lov til at komme op og strække benene lidt.

Selv om Anna forklarer, at patienten risikerer et alvorligt anfald, medmindre hun bliver liggende, giver sygeplejeeleven til sidst efter for krokodilletårerne.

Det overrasker derfor ikke, når den syge dratter om ude på stuegangen og fråden bobler ud af mundvigen. Senere bliver Anna irettesat for regelbruddet. Hendes henkastede blik udstråler, at hun ikke tager ansvar for handlingen, men føler sig uretfærdigt behandlet.

Med Anna og Eriks’ romance på køl lader serieskaberne Amor skyde med spredhagl for at finde den næste saftige kærlighedshistorie. Her står det lykkelige parforhold mellem den sygeplejestuderende Lis (Anna Stokholm) og lægen Christian Friis (Thue Ersted Rasmussens) distancen. Ømt forsøder de hinandens tilværelse ved at stjæle et enkelt kys på sygegangen, når ingen ser det.

Men hvorfor nøjes med kærlighedens lykkestund, når man kan spæde op med ikke bare et firkantsdrama? Elses hjerte er knust efter, at overlæge Bent Neergaard forelsker sig på ny i sin hustru Nina. Imidlertid har konen besluttet sig for at skilles og flytter derfor sammen med kollegaen Ruth. Noget tyder på, at hun også har en potentiel bejler i Ruth.

Uden en klar hovedperson med en defineret agenda finder serien en ny ro. Det giver andre karakterer plads til udfoldelse og at vise mere nuancerede sider af sig selv.

Som Else, der viser sig slet ikke at være så ondsindet, som seriens første sæson antydede. Vi kommer et spadestik dybere ned igennem hendes samtaler med den tidligere ærkerival Anna.

Her afslører hun, at hun på trods af sin dårlige situationsfornemmelse har hjertet på rette sted. I sidste ende får vi medfølelse med den bebrillede, lille kvinde, der i virkeligheden døjer med lavt selvværd og en ildeset smag for ældre mænd.

Selv Anna glemmer hurtigt sin udkårne, efter at han forlod Fredenslund. Hun falder for Ole, der er et ægte barn af sin tid. Han kører motorcykel, spiller jazztrompet og er med på noderne med 50’er-udtryk som ”allright”.

Sygeplejeskolen finder i fraværet af sin emsige hovedperson en ganske særlig stemning. Her er der plads til humor, ro og ikke mindst en interesse for seriens lattermilde persongalleri.