Tad Stones – den fortabte eventyrer

Indiana Jones? Ham har jeg aldrig hørt om ...”

Omtrent denne sætning siger hovedpersonen i Tad Stones – den fortabte eventyrer, da han får overrakt en brun, bredskygget hat. Og selvom Tad måske ikke kender Indy, så gælder det i hvert fald ikke filmens instruktør, spanieren Enrique Gato.

Tad Stones – den fortabte eventyrer er nemlig en begejstret animationsfilm, der lystigt låner fra favoritterne med morsomme referencer til klassikere som Indiana Jones, Star Wars og Terminator.

Tad Stones er en håbløs drømmer, der keder sig i sit job som jord- og betonarbejder. Han vil hellere være en verdenskendt playboy-arkæolog som sin helt Max Mordon, men hans største fund er farens manchetknap.

En række vilde sammentræf og uheld sender ham på hemmelig mission til Peru for at lede efter den forsvundne by Paititi sammen med Professor Lavrof og hans gudesmukke geni af en datter, Sara. Hende forelsker Tad sig selvfølgelig i. Og hun er selvfølgelig forlovet. Med selveste Max Mordon. Selvfølgelig.

Mordon lægger skumle planer sammen med den onde skattejæger Kokkonen (der til forveksling ligner den svenske b-film-skurk Dolph Lundgren), og så er det op til Tad Stones at klare ærterne.

Filmens kærlighedshistorie er forudsigelig som i den slags film, Tad Stones efterligner, men det gør ikke spor. For resten af filmen byder på konstante overraskelser og sjove jokes. Med Tads helt egen Indiana Jones-hattescene som et af højdepunkterne.

Filmen er dog ikke bare fuld af nostalgiske filmcitater for os, der var børn engang – den er også fantastisk for dem, der er børn i dag.

Tad Stones ruller sin fortælling ud med utrolig fortælleglæde: Det går over stok og sten i gravko gennem ørkenen sammen med en fjollet hund, en stum papegøje og en geskæftig peruviansk guide, der hele tiden vil sælge et eller andet til en eller anden.

Computeranimationen af figurerne er blød, lækker og med runde hjørner – rigtig cartoony – mens landskaber, biler og huse er noget mere realistiske. Det gør filmen fjollet uden at være påtaget infantil.

Animationen bliver kombineret med flashbacks til inkatiden, der er lavet som håndtegnet tegnefilm. Det er flot og raffineret, og selvom det ligner Kejserens nye flip en del, udgør det en glimrende historisk baggrund.

Tad Stones er en del af biograftiltaget Rabalder Bio, der i samarbejde med blandt andre Det Danske Filminstitut har det ædle formål at præsentere danske biografgængere for anderledes og ambitiøse europæiske børnefilm af høj kvalitet.

Og selvom Tad Stones ikke er helt lige så virtuos og smukt velkomponeret som Pixar-genistregerne Toy Story, Op og WALL-E, er det tydeligt, at filmen er lavet med stor kærlighed til både animation og de store filmhelte. Det er så smittende, at filmen utvivlsomt vil begejstre publikum også lidt (eller meget) ældre end Rabalder Bios normale målgruppe.

Som en ekstra bonus får Tad Stones følgeskab af den skønne forfilm Ride of Passage, der er instrueret af Christian Bøvine-Andersen fra animationsuddannelsen The Animation Workshop i Viborg. En sjov og ordløs lille film, der giver en flot prøve på den store talentmasse, vi har herhjemme. Mere af den slags.