The Marvels

Inden man sætter sig for godt til rette i de plyssede røde sæder og forsøger at nyde The Marvels, bør der rulle en disclaimer over skærmen. 

Filmen er nemlig fortsættelsen af historien om Captain Marvel fra 2019, men også kulminationen på introduktionen af Monica i WandaVision fra to år siden. Samtidig er filmen så godt som uforståelig, hvis du ikke fulgte miniserien Ms. Marvel i 2022.

The Marvels er den 33. installation i Marvels filmiske univers, hvor den udgør midten af fase fem, som er del to i The Multiverse Saga. En saga, der først får sin afslutning i fase seks med Avengers: Secret Wars i 2027.

Har jeg mistet dig?

Kommer du ikke som minimum direkte fra Disney+ med serien om den nyeste helt – den unge Kamala Khan aka Ms. Marvel – frisk i hukommelsen, er du på den.

Den gode nyhed er, at du med serien Ms. Marvel har seks skarpe og charmerende afsnit om high school-drama, muslimer, sociale medier og sød 2D-computergrafik i vente.

Den dårlige er, at den rodede The Marvels på ingen måde fungerer som et selvstændigt værk, hvis du ikke har lavet dine lektier først og virkelig elsker genudsendelser.

For bedst som vi troede, at det var nok med to historier om superhelte-kvinder, som får identiske kræfter baseret på lys, smides en tredje ind i puljen.

Mens Monica Rambeau (Teyonah Parris) undersøger et ormehul forbundet med alien-racen Kree’s planet, udvikler hun nemlig kræfter, der binder hende sammen med Kamala Khan (Iman Vellani) og Carol Danvers, også kendt som Captain Marvel (Brie Larson).

Trioen må nu arbejde sammen for at opklare, hvorfor de bytter plads med hinanden, hver gang de bruger deres kræfter – hvilket sker forholdsvis ofte for superhelte.

Den unge Kamala har bogstavelig talt ventet hele sit liv på at møde idolet Captain Marvel. Og det varmer om hjertet, når hun endelig møder den kvinde, hun til langt ud på natten har skrevet utallige fanfictions om.

Iman Vellani er en fryd i rollen som den forblændede teenager. Og The Marvels største styrke ligger i de øjeblikke, hvor hun fører ordet og får lov at stråle i scener over for langt mere erfarne skuespillere.

Hendes energi er smittende, og selv Brie Larsons karakter, der (primært af mænd) famøst er blevet kritiseret for at smile for lidt, bløder op.

Samtidig har Carol og Monica en uforløst fortid, som byder på mange akavede øjeblikke og slet skjult skuffelse. Men det skrøbelige og meget følsomme samspil mellem trekløveren står i skærende kontrast til filmens grundlæggende meningsløshed.

Plottet tager muligvis prisen for at være Marvels mest åbenlyse overgang til næste produkt. For The Marvels er udelukkende et febrilsk forsøg på fremdrift i det uendelige Marvel-univers.

Man keder sig for et godt ord i den lange kavalkade af ubetydelige kampe, hvor ingen, vi holder af reelt, er i fare. Samtidig lader film nummer to om Captain Marvel, som nu er den ubestridt stærkeste superhelt i kataloget, ikke engang til at kende heltens egen styrke.

I nogle sekvenser bliver minen hos Brie Larson bister, og sveden løber ned af panden, når tre Kree-soldater lægger sig ud med hende på samme tid. Men i andre scener tøver hun ikke engang, før hun genstarter en ellers udbrændt kæmpesol med farten og styrken fra sin egen krop.

De modstridende og usammenhængende scenarier er desværre symptomatisk for Marvel, der i sidste uge blev hængt ud af branchebladet Variety for at være i dyb krise.

Den 33-årige Nia DaCosta, som er Marvels første sorte kvinde i instruktørstolen, var sågar begyndt på en anden film og havde lagt The Marvels bag sig, da den endelig kom på klippebordet.

Selskabet havde nemlig rykket deadline så mange gange og tilføjet så mange plotlinjer til fortællingen, at Marvels hidtil yngste instruktør ikke havde andet valg end at hoppe fra tidsslugeren, som endte med fire ugers ekstraoptagelser.

At The Marvels virker som et kapitel, der skal overstås og kun holdes sammen af en tynd tråd, er desværre tydeligt. Heldigvis er tråden vævet af ingen ringere end Iman Vellani, og som den superhelt hun er, kæmper det unge talent en brav kamp for at tilføje humor og stærke følelser til det sidste.