Think Like a Man Too

Vidste du, at cirka tre ud af ti kvinder tisser i brusebadet? Vidste du også, at mænd kan opleve hormonelle forandringer, når deres partner bliver gravid?

En simpel googling kan afsløre massevis af sjove og overraskende fakta om kvinder og mænd. Det samme kan man desværre ikke sige om Think Like a Man Too, der ellers har afsat to timers romantiske komediekrumspring til at få os til at grine af den lille forskel.

Men alle filmens kønsforskelle, selv de allermindste, er set før. Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus, og i øvrigt er der intet nyt under solen siden forløberen Think Like a Man fra 2012.

Her får fire friske singlepiger skovlen under fire forsvarsløse ungkarle med hjælp fra den storsælgende selvhjælpsbog Act Like a Woman, Think Like a Man.

Men kærlighedsproblemerne fortsætter i to’eren – præcis de samme problemer – denne gang under et bryllup i Las Vegas.

Mors dreng, Michael, skal smedes sammen med Candace. Men ligesom i forløberen er det mere end almindeligt svært for dem at tæmme svigermor-trolden. Den notoriske player Zeke (med Vegas-tilnavnet ”the Freak”) skal igen overbevise sin kæreste Mya om, at han godt kan være en one woman guy.

Den evige drengerøv Jeremy vil hellere ryge hash end befrugte sin kone, hvis biologiske ur for længst har slået kvart over skruk. Og den romantiske drømmer Dominic må endnu engang overbevise sin udkårne karrierekvinde Lauren om, at han er mere værd end hendes direktørjob.

Parforholdsspændingerne piskes op til en episk kønskamp: Hvem kan holde den mest outrerede polterabend – drengene mod pigerne? Alle Vegas-hjælpemidler er tilladt: poolparties, festbusser, blackjack, hashtyggegummi, mandestrip og drukture, der ender bag tremmer eller foran alteret.

Puha. Man bliver helt forpustet.

Det bliver manuskriptforfatterne Keith Merryman og David A. Newman tilsyneladende også. Der skal fortælles så mange historier, at det ressourcestærke skuespillerensemble er tvunget til at jappe igennem overforklarende replikker frem for at lade scenerne udspille sig på naturlig vis.

De sjove jokes synes også at være faldet for tidsgrænsen.

Men Kevin Hart, som spiller vennegruppens sidste, stolte singlemand, er tilsyneladende hyret til at være sjov på hele holdets vegne. Og man må sige, at han arbejder for sagen.

Hans rappe kæft og de lavstammede lemmer drøner derudad, som havde han slugt Chris Tucker og en substantiel mængde speed, og talentet for fysisk komik er ikke til at tage fejl af. Men ingen burde have presset ham ud i at genopføre Tom Cruises underbukse-dans fra Risky Business.

Der skal også mere end et velsmurt snakketøj til at sælge filmens kongstanke: At mænd og kvinder bor i fundamentalt forskellige kønskasser, som vi kun nødtvungent kravler op fra for at tilfredsstille vores instinktbehov for sex og giftermål. Gæt selv, hvilket behov der hører til hvilken kasse.

Det er dog ikke kun kvinder og mænd, som må finde en kasse, der kan passe.

I USA omtales Think Like a Man Too som en ”black film”, der henvender sig til et afroamerikansk publikum. Og stort set alle hovedroller spilles af sorte skuespillere.

Den obligatoriske sorte ven-karakter har i årtier hvidvasket Hollywoods politiske korrekthed. Her er rollerne vendt på hovedet med hele to hvide venner, en til pigerne og en til drengene.

Og aldrig har nogen været så hvide som dette pigmentudfordrede småborgerpar. Der er minus på street credit-kontoen, når de blegfede, ædru, bæltetaske-behængte, tante-cardigan-klædte småbørnsforældre vralter af sted til lyden af vennegruppens latter på deres bekostning.

Sådan smager vores egen medicin altså. Filmens linde strøm af fordomme skal nok snarere ses som en mangel på opfindsomhed.

Man kan dog ikke undgå at bide mærke i, at filmseriens to kendis-cameos, musikeren Chris Brown og bokseren Floyd Mayweather Jr., begge har været under anklage for fysisk vold mod deres bedre halvdele. Hvad mon de herrer har at sige om den lille forskel?