Touch Me Not

En nøgen mand med et slapt lem. Kort efter ser vi igen et lem, muligvis det samme som før, netop som manden opnår orgasme.

Laura sidder og kigger på manden med tatoveringerne, der har fået en orgasme. Han holder sin pik i hånden, mens den bliver mindre stiv og hans åndedræt mere roligt.

Ingen siger noget. Da han er gået, lægger hun sig over i sengen. Den er hendes. Og hun indånder mandens kropsdufte, ligger i hans søle. Får tydeligvis nydelse ud af den handling, hvorimod hun var helt ubevægelig, da manden tilfredsstillede sig selv for øjnene af hende.

Prostitution har fundet sted.

Laura er cirka 50 år gammel, en flot moden kvinde. Hun er på en seksuel rejse, hvor hun undersøger dybderne af sine egne lyster og udfordrer sig selv. Om natten ligger hun nøgen i sin seng og falder ned i internettets kaninhul af tabuiserede sex-nicher.

Hun falder over Hanna, en aldrende, transkønnet kvinde, som hun ender med at invitere hjem. Flere gange. Første gang laver Hanna et peepshow for Laura og demonstrerer, hvordan hun stimulerer sin lille pik, som var den en klitoris.

Men Laura bliver også observeret. Og filmet. Af rumænske Adina Pintilie, der instruerer Touch Me Not. Hun er dog ikke selv stede i rummet, selv om kameraet er det. Vi ser hendes refleksion foran kameraets linse, men hvordan det egentlig fungerer, skal man nok være teknisk begavet for at forstå.

Adina Pintilies tilstedeværelse udvisker grænsen mellem fiktion og dokumentar. Hun bringer sig selv i spil og er angst i forhold til Lauras grænsesøgende oplevelser. Laura er vred på mænd og vil ikke røres, hvilket må referere til filmens titel. Eller er det i virkeligheden Adina, der ikke vil røres?

Ud over Laura følger vi Tomas og Christian. Laura ser dem på hospitalet, hvor hun besøger en invalid mand (husbond eller fader – ingen ved det).

Tomas og Christian er klædt i hvidt. De er omgivet af andre mennesker i hvidt, og en mand guider dem messende gennem sanselige oplevelser. De to mænd er hinandens partnere i denne session.

Tomas er ung, stærk og fuldstændigt skaldet over det hele. Christian har muskelsvind og er groft sagt kun et hoved på en lillebitte krop med en enkelt funktionel arm. Resten af hans lemmer dingler og kan flyttes rundt efter behov. Hvilket Christians kone Gritt gør.

De tre hovedpersoner bruger deres egne navne. Laura og Tomas er skuespillere, Christian er politisk aktivist. Og selv om handicappet gør det svært for Christian at tale, og tyk savl løber ud af hans mundvige, er han et ufatteligt veltalende og charmerende menneske. Godt begavet og smuk på sin egen unikke måde.

Christian og hans kones ærlighed er klart scoopet, fordi de lukker os helt ind i deres allermest intime rum. Og i en swingerklub giver Gritt ham et blowjob.

Touch Me Not er et overrumplende ærligt indblik ind i seksualitetens væsen. Det er intimt. Tankevækkende. Rørende og meget grænseoverskridende.

Desværre fortaber filmen, der vandt hovedprisen på Berlin-festivalen tidligere på året, sig i kunstgreb. Adinas distance er uden tvivl en pointe. Men hvad er fiktion, og hvad er ægte? Hvad er autentiske situationer, og hvad har de medvirkende fået at vide, at de skal gøre?

Adina Pintilie mangler at tage publikum i hånden. Vi er fortabte i de ublu konfrontationer, og det er svært at give sig hen til filmens undersøgende tilgang, når man er så forvirret.

Fordi filmen i sig selv er så udfordrende, kunne formen godt have været mere blid. Den stiller dristige spørgsmål på en kærlig måde, men frastøder med sit artificielle formsprog det brede publikum, der ellers kunne have glæde af den seksuelle nysgerrighed.