Tribes of Europa

”Drømmen om Europa vil aldrig dø.” 

Sådan lyder det optimistisk fra en ældre officer. Han genfortæller legenden om Sorte December 2029. Det er et mystisk strømsvigt, der for årtier siden kortsluttede al teknologi. Siden har de levet i et grufuldt, middelalderlignende samfund, hvor bystater blodigt bekæmper hinanden. 

Men fra asken af Den Europæiske Union rejser Crimson-klanen sig med håb om genforening.

Først vil de befri Berlin fra rivalerne, den bestialske Crow-klan. Her vil de rejse en kulturel højborg baseret på oplysningstidens principper om viden, menneskerettigheder og fornøjelse, der skal sprede sig som ringe i vandet.

Ude i skoven bor seriens hovedperson Liv (Henriette Confurius), der sammen med familien lever tæt på naturen og prøver at blande sig uden om kontinentets magtpolitik.

Det vækker ikke desto mindre opmærksomhed, da et gådefuldt fartøj styrter ned i nærheden. Der er noget ved fartøjet, som regionens magtliderlige, rivaliserende klaner vil have fat i.

Under et angreb bliver Liv taget til fange i Crimson-lejren, imens det meste af familien bliver gjort til slaver i Berlin.

Imidlertid er Liv splittet mellem en spirende romance med fangevogteren David og sin stålfaste vilje efter at genforene familien.

Lykken smiler til lillebror Elja, der er heldig nok til at undgå fangenskab og finder en mystisk kubus tæt på det nedstyrtede fartøj.

Sammen med den løjerlige, men griske eneboer Moses udfylder han rollen som pauseklovn i den ellers dystre serie. Det umage makkerpar tager på eventyr for at finde ud af, hvad den mærkværdige genstand kan fortælle dem om Sorte December, hvor den gamle verden gik i opløsning.

Men de er langt fra de eneste, der viser interesse for kubussens egenskaber, og snart er de jaget.

Undervejs ser vi, hvordan industri, elektricitet og biler med fungerende GPS endnu er i brug. Især sidstnævnte er til stor hjælp for Elja og Moses, der vil besøge fjerne egne.

Det er ganske uforklarligt, eftersom seriens præmis er samfundets forfald efter en altomfattende kortslutning af moderne teknologi.

I Berlin finder vi omsider noget, der virker bekendt, omend det ikke er det fredfyldte Europa, som vi kender det. Som i nutidige hovedstæder findes der undergrundsmiljøer befolket med spraglet klædte skikkelser, der lever en hedonistisk livsstil.

Det hele ånder dog ikke fred og gammen. De er nemlig underlagt et drabeligt diktatur, hvor nogle få lever i sus og dus.

Her følger vi Livs storebror Kiano (Emilio Sakraya), der bliver holdt som sexslave hos den dekadente Varvara (Melika Foroutan).

Varvara udlever sine vildeste bdsm-drømme som dominatrix i sit moderniserede, neoklassiske palæ. Ved middagsbordet tvinger hun en af slaverne på alle fire, beordrer ham til at gø som en hund og spise fra gulvet.

Serien disker op med en lang række navne, der er hurtigt glemt. Stribevis af karakterer bliver nøje introduceret, men de lider hurtigt en voldsom død eller forsvinder på anden vis fra handlingen, før vi når at få et forhold til dem.

Blandt Crow-klanen er det desuden kutyme, at man skifter navn, i takt med at man stiger i rang. Derfor møder vi også personer, der skiftevis tiltales med deres oprindelige og nye navn.

Også Berlin omtales skiftevis ved sit nuværende navn og med det alternative fremtidsnavn Brahtok.

Seriens utal af titler på byer og mennesker er forvirrende og har ikke samme spændende effekt, som de komplicerede familierelationer har i Dark.

Netflix har de seneste år skudt med spredehagl og produceret en lang række internationale fremtidsdystopier med fuldtræffere som Dark og danske Equinox.

Det samme kan man ikke sige om Tribes of Europa. Den er snarere beslægtet med The Rain, hvis største bedrift er de ildevarslende optagelser af et København i ruiner.

Men her er truffet nogle ganske andre valg i Tribes of Europe. De fleste scener foregår indendørs i mørke, sparsomt indrettede kamre – ofte med arbitrære store computere, som var teknologien gået i stå engang i 1960’erne.

De virker også stadig, selv om de burde have været kortsluttet under Sorte December.

Værre bliver det, når et håndholdt kamera viser personer iklædt hør-kutter vandre omkring med bue og pil i skoven, som var det hjemmeoptagelser fra rollespil.