Trolls på verdensturné

Den første animationsfilm om danskeren Thomas Dams populære legetøjstrolde blev et kæmpe hit over hele verden i 2016 med en indtjening på over to milliarder dollars.

I filmbranchen er det ensbetydende med en fortsættelse, og Trolls på verdensturné er noget så sjældent som en toer, der er bedre end etteren.

Trolderiget er mere end bare pop. I tidernes morgen var der seks forskellige trolde, som var så træt af den grå og kedelige verden, at de skabte musik. Den blev lavet med seks strenge, der hver især repræsenterer en genre: pop, hård rock, klassisk, country, funk og techno.

Men da troldene ikke kunne blive enige om musikken, tog de hver især en streng og drog ud og skabte et land og en kultur omkring netop deres streng.

Nu har Barb, dronningen af hård rock, besluttet sig for at indsamle alle strengene for at forene troldene under den onde guitars toner. Samtidig er Dronning Poppy i poptroldendes rige stadig i gang med at finde ud af, hvordan man er den bedste regent for sit folk.

Hendes positive og lettere naive tilgang til livet gør, at hun umiddelbart ikke ser noget ondt i Barbs idé. Poppy sætter sig for at finde sin dronningekollega, for det er et ensomt liv at være regent.

Hendes bedste ven Kvist tager modvilligt med i et forsøg på at passe på hende, men også for at finde det rigtige øjeblik at erklære hende sin store kærlighed.

Og så går den vilde rejse ellers afsted i et rask tempo med masser af musik.

Netop musikken er et af de helt store salgsnumre i Trolls-filmene. En af ankerne fra vores anmelder i forhold til den første film var, at de kendte popsange var blevet oversat til dansk.

I Trolls på verdensturné er det også tilfældet, men samtidig nødvendigt, da teksten indeholder troldereferencer og på den måde er en del af historien. Enkelte kortere sange eller montager er på originalsproget – og endda også med de amerikanske stemmeskuespillere, så vidt mine ørekanaler kunne opfange. Men det bliver sjældent forstyrrende for oplevelsen.

Og Stine Bramsen, der lægger vokal til Poppy, leverer varen, når hun får mulighed for det. I det hele taget er der tale om virkelig veloplagt stemmeskuespil, der er i fuld harmoni med det univers, de optræder i.

”Familie, kærlighed og musik” bliver det deklareret i starten af filmen, hvilket den til fulde holder.

Et tema kredser om, at troldenes forskelligheder måske ikke er så slemme. Dronning Barbs totalitære idé om konformitet i den hårde rocks tegn – som til en vis grad også findes hos Dronning Poppy – er på ingen måde ønskværdig.

Det vil dræne al form for kreativitet og liv, hvis alle rendte rundt med de samme meninger og samme smag i et gigantisk ekkokammer.

”At fornægte vores forskelligheder er at fornægte, hvem vi er,” forklarer en mere erfaren regent Poppy. Den morale er det svært ikke at erklære sig enig i. Og den bliver ikke serveret på den ublu måde, som mange børnefilm forfalder til, men er fint i tråd med det univers, som manuskriptforfatterne har sat op.

Trolls på verdensturné er gearet til det helt unge publikum. Charmen og livsglæden er dog så smittende, at det er svært ikke at sidde og vippe med fødderne til det fængende soundtrack.

Livet som trold er ikke uden problemer, men med gåpåmod og åbenhed kommer man rigtig langt.