True Detective: Night Country

”Hvorfor opsøger de døde os?” spørger en ung kvinde.

”Fordi de savner os. Fordi de vil fortælle os noget, eller fordi de vil have os med,” svarer en ældre, klog kvinde.

Den unge kvinde er politibetjent i den fiktive by Ennis i Alaska, der mellem venner og fjender kaldes for verdens ende. Tiden er den turbulente og trøstesløse op til jul og nytår. Vinteren er evig nat og mørke med permanent snestorm og frostgrader uden grænser.

Politikvinden hedder Evangeline Navarro og er af en indfødt farvet slægt. Men som ansat i USA’s hvide politistyrke er hun splittet mellem to verdner. Hun ser konstant døde mennesker og tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end hvad dagslys og fornuft kan se.

I True Detective: Night Country er hun endog oppe at toppes med sin overordnede – en ældre kollega ved navn Liz Danvers, der er overbevist ateist og benhård rationalist.

De har stødt sammen før i en grusom og siden kold sag om en kvindemorder. Nu er de nødt til at samarbejde i en makaber mordsag i en udørken med udadvendte drukkenbolte og beredne slagsbrødre, dæmoner og personlige traumer.

Og ikke mindst styret af et stort mineselskab, som ødelægger den oprindelige nordatlantiske natur med fisker- og jægerkultur.

Man har fundet en klynge døde, nøgne videnskabsmænd, der er stivfrosne til en uhyggelig skulptur af lig. Ingen ved, hvem de er, og for at finde dødsårsagen skal de tøs op.

Det tager sin tid.

Samtidig protesteres der fra den oprindelig befolkning over for den destruktive udnyttelse af naturen.

Første sæson af True Detective for ti år siden med Harrelson og McConaughey i de hidsige hovedroller udfoldede sig som en velturneret politikrimi tilsat mystifisme, men knap så original, som serien selv troede.

De to efterfølgende sæsoner var middelmådige, mens fjerde sæson er den bedste siden etteren. Alligevel føles den langt fra tilfresstillende.

Det begynder godt. De to første afsnit kommer fermt fra start med en historie, der har toner af Twin Peaks og Fargo. Rustik mystik med ordknappe, mutte mennesker langt ude på landet, hvor kragerne har vendt, og sælsomme sager spøger overalt.

True Detective: Night Country er interessant nok optaget i Island og minder sådan set meget om dette lands tv-serier med vinterlige vidder beplantet med saga og sagn, hvor opklaringen er tintet af magisk realisme.

Men serieskaber og instruktør Issa López har gabt over alt for meget.

Serien ved snart ikke, om den skal være en regelret rutinekrimi med korrupte politikere og pansere versus kynisk kapitalisme med klimaødelæggende intriger, der opklares med strikt politiarbejde. Eller en beåndet etnologisk krimi udsat for to kvinder med hver sin tragiske fortid og introverte sorgarbejde, sekunderet af et labilt sexliv med primitive mænd.

Plottet muterer samtidig ud i alle retninger med flashbacks og flashforwards uden relevant stringens, mens sinistre spøgelser går og kommer, advarer og anviser. Vi får sågar en diskussion om Guds eksistens eller mangel på samme.

Evangeline Navarro – spillet overbevisende ægte af den tidligere bokser Kali Reis – er nok etnisk splittet, men fast i sin skæbnetro og trofast over for sin stamme.

Jodie Foster er den barskt kuldslåede og heftigt vodkadrikkende Liz Danvers. Hun overspiller sin rolle med alt for mange fucks, konstant sammenbidt mund uden smilehuller og ubønhørligt dræbende blikke. Kort sagt, hårdkogt overdosering som ”tough cop”.

Irske Fiona Shaw spiller udmærket den gamle dame, som ved, hvorfor de døde vender tilbage. Finn Bennett er den unge strisser, som tager sin skæbne fatalt i egen hånd.

Der er masser af autentisk atmosfære og gedigne gys i nattens rige med mystiske tegn og gerninger fra noget, der lever derude i mørket under isen, som den hvide mand ikke forstår.

Tidernes morgen har jo intet vækkeur, alting hænger sammen i en tidsløs holisme, en cirkel på liv og død.

Gåderne breder sig imidlertid for grotesk og forgrener sig usammenhængende ud i sidespor, som ender blindt. Night Country sner bogstaveligt så meget til, at man savner en sneplov til at rydde lidt mere mod slutningen.