Truth Seekers

”Hvad er en noob?” spørger Gus sin nye partner, Elton John. ”Det samme som en grønskolling,” lyder svaret, for Elton har styr på sit internetslang. 

At Gus, der er bredbåndsinstallatør og entusiastisk amatørdetektiv ud i det overnaturlige, ikke har det, klinger falsk. 

Men den slags må man tage med i Amazon-serien Truth Seekers. Vil du grine, eller hvad? 

Gus spilles af Nick Frost, der sammen med sin gamle komikermakker Simon Pegg har skabt serien. Makkerparret strøg til tops på den engelske komediescene efter deres samarbejde med Edgar Wright, særligt Shaun of the Dead og Hot Fuzz.

På egen hånd stod Nick Frost og Simon Pegg også bag sci-fi-komedien Paul, som handler om to livslange nørder, der finder et rumvæsen i Nevadas ørken.

Det var en udmærket film, men ikke mere end det. Det samme kan man sige om serien Truth Seekers. Den er et okkult eventyr svøbt i britisk hygge a la sci-fi-serien Doctor Who med et par stænk af ondsindede dæmoner og satanisk gru, der minder om X-Files og Supernatural.

Gus er stjerneinstallatør hos bredbåndsgiganten Smyle, der har som mål at opnå fuld 6G-dækning landet over. Han er en selvtilstrækkelig enspænder, der brokker sig ivrigt, da hans toupésmarte chef Dave – spillet af Simon Pegg – prakker ham Elton på som partner.

Men han overgiver sig hurtigt. For Elton kan, om ikke andet, holde kameraet, mens Gus giver den som entusiastisk amatørvært i YouTube-videoer om det overnaturlige.

Og der er nok at filme: et hundespøgelse, dernæst en hjemsøgt radiosender og inden længe en fanatisk satanistkult, der planlægger et stort blodoffer for at rejse til en alternativ, paradisisk dimension.

Første sæson bygger op til dét opgør, imens den præsenterer os for seriens hold af ”sandhedssøgere”, der også tæller Eltons agorafobiske søster Helen, den spøgelsesplagede Astrid og Gus’ knarvorne far Richard (Malcolm McDowell).

Sidstnævnte bliver selv en døgnflue som internetberømthed, da han ved en fejl lægger en video af sig selv med kaninører og -hale op på Gus’ kanal, hvor den selvfølgelig bliver et stort hit.

I en anden scene sender chefen Dave holdet afsted til en gammel sindssygeanstalt, der er ombygget til luksuslejligheder. ”Så det er en tosseanstalt for morderiske galninge?” spørger Elton. ”Vi bruger ikke de termer længere. Det er ufølsomt over for morderiske galninge,” svarer han alvorligt.

Truth Seekers er en serie fuld af gamle travere. Den stikker måske nok lidt til gyserformlen, men falder tilbage på familiefilmens vise ord om at lade hjertet vise vej, selv når hjernen siger nej.

Seriens otte afsnit er instrueret af Jim Field Smith, og han giver gyserkomikken et filmisk look med genskær i vidvinkellinsen og hovedsageligt ferme monstereffekter. Man kan godt klandre serien for ikke at være overraskende, men til gengæld må man erkende, at den er underholdende hele vejen igennem.

Skeletterne rasler ud af skabet med jævne mellemrum, og Nick Frost er et muntert omdrejningspunkt som vrangvillig bamsefar for den umage lille familie. Simon Pegg ser vi mest på kontoret, men der lægges op til en større rolle i en potentiel anden sæson.

For er der ikke noget lidt fordækt over det der 6G, der absolut skal dække hele landet?

Truth Seekers krydrer virkelighedens konspirationsteorier med overnaturlig horror. Resultatet er nok mere muntert end morsomt og mere sikkert end sprælsk, men det ene afsnit tager det næste, og før man ved af det, er serien ovre. 

Så sidder man og krydser fingre for, at der kommer en sæson 2.