The Twilight Zone

Standup-komikeren Samir (Kumail Nanjiani) har ikke salen med sig. Han høster højst spredte grin for sine politiske jokes om amerikanernes forhold til våben. Men en aften i baren møder han en legendarisk, tidligere komiker (Tracy Morgan), der indvier ham i hemmeligheden bag sin succes: 

”Publikum er ligeglade med din holdning. Det er dig, de vil have.”

Der er dog den hage ved det, at hvis han giver tilskuerne en luns, er den deres. Er det en pris, Samir er villig til at betale?

Dét er han, og det skåler de på.

Ved at bruge materiale fra sit privatliv opnår Samir omsider de latterbrøl, likes og følgere, han har længtes efter. Men ikke overraskende viser det sig, at det med prisen skulle tages helt bogstaveligt.

I 60-året for antologiseriens oprindelige tv-premiere slår afsnittet The Comedian tonen an til en ny omgang moralske fabler i The Twilight Zone. 

Over fem sæsoner – fra 1959 til 1964 – bød den gamle serie på skelsættende science fiction, gys og skæbnefortællinger, som både i ånd og format har været en utømmelig inspirationskilde for senere film og serier som The X-Files og Black Mirror. 

Det er ingen ringere end Jordan Peele (Us, Get Out), der har overtaget roret fra skaberen Rod Serling som kreativ tovholder, producent og vært. Han har allieret sig med et lovende forfatterhold, der tæller The X-Files-veteranen Glen Morgan og yngre kræfter som Alex Rubens, Simon Kinberg og Marco Ramirez. 

At dømme efter de to første afsnit formår den nye The Twilight Zone at bevare den vanskelige balancegang mellem nostalgi og fornyelse. Begge afsnit er frie nyfortolkninger af klassiske afsnit og rummer flere respektfulde hilsner til den gamle serie. 

”Påskeæg” er der nogle, som – med et rædselsfuldt udtryk fra computerspil-verdenen – kalder det fænomen, at der er indlagt mere eller mindre tilfældige belønninger til engagerede seere. Men her giver det faktisk mening. 

The Comedian er inspireret af The Dummy fra 1962 om en bugtaler, som giver mere plads til sin populære dukke, end godt er. I den nye udgave er bugtalerfiguren mere tidssvarende en standup-komiker, der kæmper om online-generationens opmærksomhed. 

Men den uhyggelige trædukke har faktisk en cameo. Den ligger og smiler ildevarslende i hjørnet af en garderobe på den natklub, hvor Samir optræder. 

Hvis man holder øjnene åbne, er der også nik til to andre The Twilight Zone-afsnit med forvrængede menneskeansigter: Eye of the Beholder fra 1960 og The Masks fra 1964, krydret med en reference til Kubricks The Shining.

Forlægget til andet afsnit, Nightmare at 30,000 Feet, er et afsnit fra 1963, hvor en mand med flyskræk (William Shatner) til sin rædsel opdager, at der kravler et loddent monster – en ”gremlin” – rundt på flyets vinge og forsøger at sabotere det. Afsnittet har tidligere fået et remake i George Millers afsnit af Twilight Zone: The Movie fra 1983 med John Lithgow i hovedrollen. 

Men 2019-versionen er en vaskeægte nyfortolkning. Selv om der ingen monstre er med i den nye udgave, er der dog selvfølgelig en gremlin-bamse med. 

En PTSD-ramt krigsjournalist (Adam Scott) er på vej til Tel Aviv på en ny opgave. I flyet finder han en MP3-afspiller med true crime-podcasten ”Det tragiske mysterium om flynummer #1015” – det fly, han sidder i. 

Podcasten beskriver i detaljer, hvad der sker i den sidste time op til, at flyet angiveligt forsvinder fra radaren. Det hele begynder med, at en fugl rammer flyets ene motor. 

Men ingen om bord tror på den stakkels undersøgende journalist. Og han er så optaget af at afdække, hvem af hans medpassagerer, der vil forårsage styrtet, at han ikke et øjeblik overvejer at kigge indad. 

Rent visuelt fremstår opdateringen i top med abrupte klip, skæve vinkler og stemningsfuld lyssætning, der kan måle sig med den gamle series sort-hvide-æstetik. Det skal blive spændende at se, hvad de kommende otte afsnit får ud af mere sci-fi-orienterede emner som tidsrejser og ny teknologi. 

At dømme efter ”påskeæg” skal vi blandt andet en tur til Mars … 

Det er en gåde, at The Twilight Zone endnu ikke er tilgængelig herhjemme. Man kan håbe, det skyldes en regulær budkrig og frygte, det skyldes en vurdering af, at serien ikke har et dansk marked – ligesom den oprindelige serie, der faktisk aldrig blev vist på dansk tv.