Unfit: The Psychology of Donald Trump

”Hvad fejler den mand egentlig?” har mange nok spurgt, når Donald Trump gang på gang er dukket op i en nyhedsudsendelse.

Vi er mange, der synes at fornemme en vis psykisk ustabilitet hos USA’s 45. præsident, men noget andet er at diagnosticere rigmanden.

Det forsøger dokumentaren Unfit at gøre. Målet er én gang for alle at finde frem til, hvad præsidenten fejler – og så undersøge, om det gør ham uegnet til embedet.

Svaret kommer hurtigt.

Donald John Trump lider af ondartet narcissisme, og det vil sige det værste fra den menneskelige psykologi. Det inkluderer narcissisme, paranoia, sadisme og antisocial personlighedsforstyrrelse – med andre ord: psykopati.

Dokumentaren og de medvirkende får effektivt forklaret, at distanceret diagnose faktisk er langt mere troværdig end samtalediagnose. Og det er skam heller ikke svært at tro på, hvad psykologerne når frem til.

Langt sværere er det at besvare spørgsmålet: Og hvad så?

Selvfølgelig er det bekymrende, at en af verdens mest magtfulde mænd er dybt ustabil og farlig. Men er det egentlig nogen overraskelse for de mennesker, der frivilligt sætter sig ned for at se en negativ film om Trump?

Premieren ligger meget tæt på det amerikanske præsidentvalg den 3. november, og der er ingen tvivl om, hvad hensigten med Unfit har været. Det lægger den heller ikke selv skjul på.

Den eneste nogenlunde Trump-venlige person i filmen er præsidentens tidligere kommunikationschef Anthony Scaramucci, og selv han kalder sin ekschef for et røvhul!

For de mange mennesker, der falder for Trumps populistiske retorik, gør det sikkert ikke den store forskel, hvad høflige psykologer, der har gået på Harvard, mener.

Men måske er filmen slet ikke tænkt som en måde at omvende Trumps støtter. Hvad vil den så?

Så snart den interessante diagnose er stillet efter få minutter, slår filmen over i historier om Donald Trumps opvækst og hans problematiske forhold til kvinder og minoriteter.

Det er jo almindeligt kendt, og den mest originale sekvens er med forfatteren Rick Reilly. Han har kendt Trump i over 30 år og har med bogen Commander in Cheat beskrevet, hvordan Trumps tendens til at snyde i golf viser noget om hans personlighed.

Detaljen er komisk, men også uhyggelig.

Når Trump ringer til golfbane-ejere og kræver at få sit navn på vinderskiltet, minder det om groteske historier om diktatorer. Her bruger filmen sin psykoanalytiske vinkel effektivt til at sige noget nyt og essentielt om Trump.

Hans personlighed fremstår i dette lys nærmest barnagtig. Han lider af en mangel på empati, får vi at vide igen og igen, men på intet tidspunkt viser instruktøren Dan Partland selv nogen medfølelse med præsidenten.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort at have empati med en af verdens mest hadede mænd, men lidelsen må vel også være smertefuld for ham?

I en dokumentar, der gør USA’s præsident til en meget syg mand, ville det have været klædeligt at vise patienten lidt omsorg. Og hvis han er så syg, hvad siger det om det amerikanske samfund, at han var i stand til at vinde præsidentvalget? Og hvad siger det om det politiske system, at han har kunnet stå i spidsen for landet i fire år?

Unfit er en politisk propagandafilm, der prædiker for de i forvejen overbeviste, men mangler de større perspektiver og den dybere refleksion, som kunne have gjort én klogere.