Viktor mod verden

Alle mennesker er mærkelige på en eller anden måde. 

De færreste er dog næppe så langt ude som personerne i Viktor mod verden, der alligevel er et godt bekendtskab.

Filmen – en videreudvikling af instruktør Christian Arhoffs fremragende afgangskortfilm fra Filmskolen, Viktor på månen, der kan ses på Ekko Shortlist – har en herligt let tone. 

Den er sjælden for danske film.

Tragedier bliver serveret med humor, som når den 30-årige hovedperson Viktors mor går af dage efter et fald på trappen. Inden sin uheldige død indprenter moren – spillet af Bodil Jørgensen med hylemorsom skævhed – et ikke videre eventyrlystent mantra i sønnen: Hellere bange end død!

Hun har indrettet et hjem med så aparte en blanding af farvestrålende klaustrofobi og hyggeligt nærvær, at man ikke kan andet end trække på smilebåndet. Om aftenen kører danske filmklassikere som musicalen Forelsket i København og komedien Han, hun, Dirch og Dario på det lille fjernsyn. 

Mor og søn er afskærmet fra omverdenen.

En tur i det lokale supermarked håndteres, som var de agenter på livsfarlig mission. Men da Viktor opdager, at der ikke sker noget ved at række en gammel dame en liter mælk, får han en berusende følelse af frihed. 

Så efter morens død vover han sig helt til København for at finde den far, han aldrig har mødt. Viktor forventer at finde jazzmusikeren Charlie, men møder en forsikringschef, der har skiftet navn til Peter. 

Nicolai Jørgensen fik et gennembrud som den homoseksuelle frisør Frans i DR-serien Carmen Curlers. I Viktor mod verden er han bramfri og blottet for situationsfornemmelse, når han som titelpersonen flekser sine humoristiske muskler sammen med Nicolas Bro, der indtager rollen som Viktors far. 

De to skuespillere spejler skægt hinandens mimik, mens Viktor lynhurtigt avancerer som firmaets nye gulddreng. 

Han slår også en i starten ikke helt troværdig romance an med den kronisk uheldige receptionist Josefine (Anna Bruus Christensen). Men fordi filmen udspiller sig i en art magisk realisme, lader man sig rive med af deres kejtede kemi.

Viktor mod verden er en indtagende farce fortalt med et glimt i øjet og mange vittige påfund. Mikael Bertelsen dukker op i den ene rolle efter den anden: som parkeringsvagt, tjener, kustode på et museum. 

Rosalinde Mynsters ambitiøse forsikringskvinde Amanda er det nærmeste, filmen kommer en skurk. Hun bryder sig ikke om, at Peters hidtil ukendte søn pludselig træder ind i manegen og høster roser fra de svenske pengemænd, som er i gang med at overtage forsikringsfirmaet.

”Jeg har en brevkniv i skrivebordsskuffen, og jeg er ikke bange for at bruge den!” hvæser hun i et ophedet øjeblik. Senere gør hun endda alvor af truslen, men ægte farligt bliver det aldrig.

En lang række fremadstormende unge filmfolk har været med til at realisere visionen af et uskyldsrent Danmark.

Komponist Lasse Aagaard vandt en pris ved Ekko Shortlist Awards for sin originale musik i den oprindelige kortfilm. Hans florlette toner spiller også en vigtig rolle i Viktor mod verden, hvis drømmende univers bliver etableret fra første scene, hvor Viktor forestiller sig at stå på scenen og levere en udgave af Leo Mathiesens Take It Easy, Boy Boy.

Fotograf David Bauers kamera danser med de medvirkende og kaster med komisk effekt ofte blikket fra en karakter til en anden, som var der tale om en hektisk tenniskamp med jazzet underlægningsmusik.

Og så byder filmen på et sublimt billede, når Viktor og Josefine i Tivoli går op i et springvand, der fosser vand ud over dem. Det er slet ikke til at stå for, når han med barnlig oprigtighed siger: ”Jeg tror lige, vi blev forelskede i hinanden.” 

Verden ville være et lykkeligere sted, hvis den så mere ud som i Viktor mod verden. Og dansk film føles mere magisk efter denne lille debutperle.