Vilde Rolf smadrer internettet

De fleste har nok en oplevelse af til en vis grad at leve på internettet. Men i Vilde Rolf smadrer internettet gør titelfiguren det bogstavelig talt.

Rolf (med dansk stemme af Nikolaj Steen) har sammen med sin bedste ven, Vanilje von Schlick (Christiane Schaumburg-Müller), levet i deres arkadespil de sidste seks år.

Men da rattet til hendes bilspil går i stykker, bevæger de to venner sig ud på det store internet for at skaffe et nyt.

Som i forgængeren fra 2012 er Rolf stadig en skøn figur, fuld af charmerende og nostalgiske træk fra de gamle arkadespil. Der er både noget Mario og Donkey Kong i den store gut, og det gør ham aldeles elskelig.

Men den nye film mangler drive og spænding til at retfærdiggøre en spilletid på næsten to timer. Der er simpelthen ikke nok nye idéer til, at filmen bliver tilstrækkeligt interessant eller original.

For Disney Animations Studies har overgangen fra tegnefilm til animation ikke været helt gnidningsfri. Der har været nogle bump på vejen, men i starten af 2010’erne skete der et skift.

Film som To på flugt, Frost og Zootropolis blev store tilløbsstykker ved billetlugerne. Især Frost blev et fænomen og en fast bestanddel af pigers hverdag – store såvel som små. Disney havde fundet tilbage til den magi, de havde i 40’erne med Dumbo og Pinocchio og i 90’erne med Aladdin og Skønheden og udyret.

Hvor Frost især henvendte sig til kvinderne, er Vilde Rolf skræddersyet mændene med action-præget eventyr om arkade og computerspilsfigurer, der lever inde i spillene, hvor de har deres daglige trummerum.

For skaberne var den første film om Rolf og hans venner et udtryk for den nostalgiske kærlighed til de gamle arkadespil, som man dengang kunne finde i bowlinghaller og på fritidshjem.

Men hvor etteren dyrkede nostalgien, er toeren et kig på nutidens og fremtidens uendelige muligheder i cyberspace.

Internettet har ingen blindgyder, alting fortsætter, og det giver lejlighed til mange sjove og spøjse påfund. På rejsen med Rolf oplever vi, hvordan internetsider ville se ud i levende live, og hvordan en søgemaskine egentlig fungerer. Men det bliver aldrig sindsoprivende.

En del af problemet ligger i, at Sony allerede har udforsket emnet i den rædselsfulde Emoji filmen. Selv om den vil gå over i filmhistorien som et tilbageslag for animationsgenren, illustrerer den elementer som apps og bytes i levende live, og dér kommer Vilde Rolf til kort med sin gentagelse af samme idé.

Vilde Rolf smadrer internettet havde måske stået stærkere, hvis den med lidt mere kant gik i kødet på internetfænomener som Dark Web eller det uendelige blogunivers. I stedet bliver det hele meget poleret og konstrueret, når Disney-ejendomme som Star Wars-figurer optræder som en gimmick. Dog skal det siges, at scenerne med Disney-prinsesserne er guld værd.

Pocahontas, Jasmin, Askepot. Listen er lang, og de fremstår her som stærke figurer med #MeToo-bevægelsen i baghovedet. Men det fungerer upåklageligt og er meget morsomt, også fordi det er oppe i tiden.

Det samme kan man ikke sige om filmens udforskning af den hastigt udviklende teknologi. Men stikket må være faldet ud for et par år siden, for det hele er meget konventionelt.

Fans af den første film skal nok være underholdt, men forvent ikke mere end det. Vilde Rolf smadrer internettet bliver en parentes i serien.