World War Z

Siden George A. Romeros Night of the Living Dead fra 1968 har zombiernes popularitet bølget op og ned. Men specielt de seneste år har de levende døde for alvor rejst sig fra graven med den populære tv-serie The Walking Dead, kærlighedskvaler i teenagedramaet Warm Bodies og nu en af årets mest ventede sommer-blockbusters.

World War Z er Hollywoods forsøg på et fuldtonet, bredt appellerende zombie-klimaks: en seriøs zombie-action-film med samfundstematik, religiøse undertoner og Brad Pitt i hovedrollen til at trække læsset for mainstream-publikummet.

Han er unægtelig også mere attraktiv at se på end de levende døde.

For at hellige sig familielivet har Gerry Lane (Pitt) indstillet karrieren som FN-ekspert på klodens katastrofeområder. Det bliver aldrig fortalt, hvad han egentlig lavede, men hans fortid er belejlig.

Vi skal ikke længere end fem minutter ind i filmen, før Philadelphia er hensat til en apokalyptisk tilstand, og FN har brug for Lanes hjælp. Hans familie bliver reddet i sidste øjeblik, mens resten af storbyens befolkning ender som en gigantisk buffet.

Samme skæbne overgår størstedelen af klodens indbyggere i mødet med de aggressive væsener, der uden varsel kommer stormende som en flodbølge. Sekvenserne er spektakulært udført med voldsomme eksplosioner og ligdele og zombier, der flyver heftigt rundt i filmens 3D-design. De visuelle effekter holder et stykke hen ad vejen opmærksomheden fanget, og lydsiden med zombiernes klaprende tænder er oprigtigt skræmmende.

Men det imponerende håndværk redder ikke filmen fra katastrofekurs. Efter verdens forfald sendes Lane rundt til brandpunkterne for at finde virussets oprindelige smittekilde i håbet om at fremstille en vaccine. Mere avanceret er plottet ikke i en film, der bygger på et litterært forlæg. Filmatiseringen har slidt intet mindre end fem manuskriptforfattere op.

Undervejs går turen forbi Jerusalem, hvor israelere og palæstinensere endelig har indgået fred og forskanset sig bag en gigantisk mur for at modstå den altædende trussel. Her trodser instruktør Marc Forster zombiegenrens konventioner, da de hjernedøde skabninger pludselig tænker logisk og samler sig i massive bunker for frådende at kunne kravle over muren. Jerusalems ødelæggelse udspiller sig for fuld udblæsning, mens Lane i sidste øjeblik forlader ruinerne og stiger til vejrs i en flyvemaskine som en moderne Messias.

Zombier og virusser er fascinerende som det ultimative symbol på dommedag, for deres eneste formål er at at fortære civilisationen, der bankes tilbage til stenalderen. Men det er udviklingen og overlevelsen mellem menneskene i dette kaos, der gør eksempelvis The Walking Dead, Steven Soderberghs Contagion og Danny Boyles 28 dage senere interessante.

I World War Z behandles håbløsheden og konsekvenserne af undergangen ikke nærmere. Karaktererne er ikke spændende, og flere af dem forsvinder forbløffende hurtigt. Som David Morses korrupte CIA-agent og en ung virolog, der ellers introduceres fint, men dør blot ti minutter senere.

Brad Pitt har selv produceret løjerne, og han er stort set hele tiden til stede i filmen. Superstjernens hår og skægstubbe holder konstant det moderigtige look i et inferno, der aldrig bliver andet end en tom kulisse.