Your Name

Mitsuha er borgmesterdatter i en søvnig provinsby. Taki er en ung arkitektstuderende med travlt tjenerjob i Tokyo. De begynder pludseligt og uden varsel at bytte krop.

Som i drømme lever de hinandens liv og husker bagefter intet af, hvad den anden har gjort. Men langsomt går det op for de to teenagere, at forbytningerne finder sted i en parallel virkelighed, der eksisterer på tværs af tid og sted.

I Mitsuhas krop forarger Taki både familie og venner med sin totale mangel på provinspigens pli. Han hører ikke efter, sidder med spredte ben og svarer læreren igen. Omvendt blamerer Mitsuha sig, når hun i Takis krop begejstres over at være i Tokyo. Vennerne ser måbende til, da hun hviner ved tanken om at skulle på café.

De aftaler spilleregler for deres forbyttede liv og kommunikerer gennem beskeder efterladt på smartphones eller skrevet med tusch i håndfladen. På afstand begynder forelskelsen at spire, men da en meteor styrer mod Mitsuhas stille hjemby Itomori, trues kærligheden, før den overhovedet har taget fart.

Et hvirvlende plot-twist slår Your Name ud af kurs, og filmen går fra at være en munter forviklingskomedie om teenageliv og forelskelse, til at blive en mystisk-magisk fortælling om liv, død, kærlighed og selve det stof, tiden er gjort af.

Det er noget så uforudsigeligt og spektakulært genreblandende som en apokalyptisk tidsrejseromance om to teenagere.

Filmen leger raffineret med den gamle boy meets girl-traver og kaster hovedpersonerne – og publikum – ud i et kompliceret drama, hvor det ikke er mødet mellem de to, der er omdrejningspunktet.

Instruktør Makoto Shinkai har både skrevet manuskript og den roman, der er filmens forlæg – og som i øvrigt udkom blot en måned inden filmens japanske premiere.

Og det er tydeligt, hvor intimt Shinkai kender fortællingen. For selvom historien er både indviklet og forviklet, holder filmen tungen lige i munden og samler overbevisende trådene. Det hele bliver endda lovligt pænt, da slutscenen, med en rørt tåre i øjenkrogen, binder en nydelig sløjfe på det dramatiske eventyr.

Selv om Your Name forsøger at vende konventionerne på hovedet, kan filmen ikke sige sig helt fri for klæge klichéer, når tårerne trænger sig på hos de forelskede hovedpersoner. Og med undtagelse af et optrin, hvor de to teenagere (be)famler sig på plads i deres nye kroppe af modsatte køn, savner filmen figurer og scener, der kan bidrage med humor som kontrast og forløsende element.

Den er gennemsyret af en tone af alvorsfuld pertentlighed, som er svær at ryste af. Og som desværre hænger ved filmen igennem.

Til gengæld er animationen imponerende.

Figurerne er så naturalistiske, som de bliver i den japanske anime-tradition. Alle proportioner og bevægelser er livagtige, mens ansigtstræk til gengæld er stiliseret, som vi kender det fra den typiske japanske tegnefilmstil med små spidse næser, store dådyrøjne og en lille mund, der pludselig kan blive en hel emoji.

Men de digitalt skabte baggrunde og omgivelser er komponeret med en uhyggelig præcision og hyperrealistisk finesse, der skaber en stringent baggrund for hovedpersonernes forelskede rådvildhed, som udtryksfuldt ridses op med maleriske og taktile strøg.

Taki og Mitsuha er hinandens modsætninger, men når filmen bevæger sig i tusmørket, flyder by og land, fortid og nutid, sammen.

Trods stor patos og et mageløst irriterende J-Pop-soundtrack, formår Your Name elegant at spinde en fortælling, hvor begyndelser og slutninger til sidst bliver umulige at tyde fra hinanden. Og det giver en klædelig tyngde til, hvad der ellers kunne ligne et pladderromantisk melodrama.