Annoncørbetalt indhold
31. aug. 2022
Tre ting, du kan lære af casino-film
Foto | unsplash

Tre ting, du kan lære af casino-film

Filmbranchen har længe været fascineret af casinoets magiske verden

De glamourøse omgivelser og medrivende spil er det perfekte setting for dramatiske udvekslinger og en fryd for øjet. Og så kan du også lære mange vigtige livslektioner af gambling-verdenens moralske dilemmaer. 

Nedenfor har vi samlet tre af de vigtigste ting, vi har lært af casino-film.

Øvelse gør mester
Oprindelig fik Rounders med Matt Damon og Edward Norton i hovedrollerne middelmådige anmeldelser. Men den blev hurtigt en kultklassiker, da poker-boomet ramte i de tidlige 00’ere. 

Matt Damons Mike er en ung, lovende pokerspiller, som drømmer om at vinde the World Series of Poker. Men selv for én med hans naturtalent kan det gå galt. Mike bliver overmodig og mister hele sin bankroll i et undergrundsspil, hvilket får ham til at tage afstand fra spillet. 

Dog kommer hans ven Worm (Edward Norton) ud af fængslet og beder om hjælp til at spille sig fri af gæld. På den måde bliver Mike hevet direkte tilbage i gambling-verdenen.

I løbet af filmen udvikler Mike sine evner gennem en serie af altafgørende spil. Det hele kulminerer selvfølgelig med, at han vinder stort og dropper ud af sit studie for at tage til Vegas og deltage i sin drømmeturnering – bedre rustet end nogensinde takket være de erfaringer, han nu har gjort sig.

Snyd kan ikke betale sig
Med de store gevinster, der er på højkant i casino-spil, er det nemt at fristes til at snyde sig til sejr. For går den, så går den, ikke? 

Problemet med denne indstilling er bare, at vi som mennesker er notorisk selvovervurderende. Langt de fleste tricks er nemmere at spotte, end man tror. 

For at blive lidt ved Rounders så er den største forskel på Mike og Worm, at Mike spiller fair, imens Worm snyder alt det, han kan. Og imens Worm allerede har været i fængsel og med lynets hastighed bliver taget i sine tricks, går Mike hele vejen og drager til Vegas.

Generelt spilder du egentlig bare din tid og energi på at forsøge at snyde i casino-spil. Før eller siden er der nemlig næsten garanti for, at nogen vil tage dig i det. 

I 21 fra 2008 rekrutterer en korrupt professor på MIT et hold af studerende til at tage på casinoer og tælle kort for at vinde stort. Selv om det lykkedes langt hen ad vejen, går det galt på et tidspunkt.  

Stop, mens legen er god
Hvis du er en erfaren casino-spiller, har du helt sikkert hørt det før: Sats kun, hvad du kan tåle at miste. Men når spillet først er i gang, er det utroligt svært for mange at styre sig og lade fornuften råde. For hvad nu, hvis det lige er i dag, du er heldig og tager det tre- eller tidobbelte af din indsats med hjem? 

Desværre er det langt mere almindeligt at tabe eller vinde beskedne beløb, end det er at forlade et spil med den helt store gevinst. Og selv, hvis du bare starter med at spille for sjov, kan spillet tage overhånd længe, før du selv registrerer, at den er gal.

Få film skildrer dette dilemma lige så rammende som The Gambler fra 1974. Her ser vi engelskprofessoren Axel Freed miste enhver form for kontrol over sin gambling-afhængighed. Det påvirker hans liv og forholdet til hans kære. 

Han vinder ganske vist betydelige beløb i flere spil. Men han taber dem også næsten omgående ved at spille videre, selv om han kunne have stoppet.

Afhængighed er en grim størrelse og bør tages lige så alvorligt som andre mental lidelser. Og ligesom du kan søge behandling for disse, er der også masser af ressourcer for spilafhængige. Tøv endelig ikke med at bede om hjælp, hvis du oplever symptomer – og henvend dig hellere en gang for meget end for lidt, hvis du er i tvivl.

 

 

 

Annoncørbetalt indhold

Denne artikel med tilhørende billede er leveret af annoncøren.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!