Artikler

Uden den virkelige verdens seriemordere og bestialske psykopater ville filmlærredets værste skurke ikke være de samme.

I 1981 dræbte og spiste Issei Sagawa sin veninde. Det blev hans livs scoop og den essentielle byggesten i en provokerende kunstnerkarriere.

A Clockwork Orange fra 1971 er film historiens mest foruroligende psykopatportræt. Sex, vold og sang går op i en højere enhed. Klaus Rifbjerg har genset filmen og fundet den paradoksale varme i ultravoldsmanden Alex.

I fiktionen nytter det ikke noget med bløde, runde og facetterede personer. Ifølge manuskriptguru Mogens Rukov drives den dramatiske karakter frem af sin indre psykopats insisterende energi.

For 30 år siden var Poul Nesgaard frontfiguren i en række anarkistiske ungdomsprogrammer, der revolutionerede tv-mediet. Hvad gik oprøret ud på, og var han en rød lejesvend?

Ungdomsfilmen har med storhedstiden i 70’erne og 80’erne fået en ikonisk status i dansk film. I dag forvaltes genren enten som folkekomedie eller pligtskyldig problemdebat. Måske kunne talenterne og pengene bruges bedre.

”Hvad med de to teenagere i dynejakker, der er ude på ballade i Fields?” At filmkonsulenter er fyldt med friske ungdomsideer, ved instruktøren Kaspar Munk en del om. Med Før og efter satser spillefilmsdebutanten på et opgør med en filmbranche, der i årevis har devalueret de unge.

Arven fra 1970’erne skulle rystes, og den skælvende eksistens sættes på spidsen. Nogenlunde sådan lød svaret, da Mette Damgaard-Sørensen som nyansat filmkonsulent blev spurgt: Hvad er ungdomsfilm?

Stine Bierlich var et naturtalent og en af 80‘ernes mest eftertragtede unge skuespillerinder. Men filmbranchen og berømmelsen blev både en himmel og et helvede for hende.

Danmark har mistet sin uskyld som krigsførende nation, mener instruktør Janus Metz, der igennem et halvt år har været embedded ved fronten i Helmand-provinsen i Afghanistan. Nu er lige nu ved at klippe sin film – Armadillo – der forsøger at skildre soldaternes fællesskab og følsomme sider over for krigens kyniske mekanismer.

I februar 2002 gik Danmark i krig. Vi skulle hjælpe USA med at nedkæmpe terroristerne i Afghanistan. I fuld respekt for Geneve-konventionen. Men Christoffer Guldbrandsens tv-dokumentar Den hemmelige krig afslørede en ubekvem sandhed. Her fortæller instruktøren om sine erfaringer med at tale magten imod — og om et Forsvarsministerium, der velvilligt lækker fortrolige oplysninger til pressen for at vinde spin-krigen.

Krigen mod terror fremstilles ofte som håbløs og absurd. Dansk sprogofficer fortæller en anden historie fra Afghanistan - om Nargiss og hendes kamp for frihed og uddannelse.

De amerikanske film om Irak-krigen tegner et generationsportræt - et dystert billede af adrenalinjunkier, der dyrker krigen som en ekstremsport. Væk er de noble idealer, krigen er deres fix.

Christoffer Boes nye film, Alting bliver godt igen, handler ikke om krigen i Afghanistan. Eller gør den? Instruktøren forsøger at rede trådene ud.

Det Danske Filminstitut bør laves om til et fiktions-institut, som også støtter tv-serier, foreslår TV 2’s programchef Keld Reinicke.

Israelsk politifilm og belgisk indvandrer-drama er de stærkeste oplevelser blandt årets hovedkonkurrence-film på Cph Pix, hvor det generelle niveau ikke har imponeret. Vinderen kåres i aften.