Artikler

Ole Bornedals Charlot og Charlotte var banebrydende dansk tv-fiktion i 1996, en fabulerende fortælling, hvor livlig samtidssatire og ironisk mediebevidsthed mødes. Gunhild Agger analyserer.

Julekalenderen er en tv-genre, der har lange traditioner i dansk børnekultur. Lars Bukdahl har set på et af de nyeste eksempler, Jul på Vesterbro, der vender vrangen ud på genren.

Der findes talrige eksempler på, at forbuddet mod at afbilde profeten Muhammed er blevet tilsidesat.

Vi oplever meningernes kamp og sammenstød, men også kampen om retten til at have meninger — både de rigtige og de forkerte. Jens Jørgen Thorsen-sagen, Rushdie-sagen, van Gogh-sagen og nu sagen om Muhammed-tegningerne — drejer det sig om at turde eller bare om at tirre?

Det er ikke den onde redaktørs brutale censur, der er det store problem i dansk presse. Tryghed og høflighed og frygt for at kede befolkningen er en langt større trussel.

Terrorangrebet den 11. september 2001 var en tragedie, en politisk manifestation, en skæbnestund. Det var også en forfærdende vision, en slags film. Og her fem år senere er 9/11 for længst på vej ind i fiktionernes og legendernes overdrev.

Terrorisme handler om at undergrave tilliden til staten. Ser man 11. september i det perspektiv, var det en bragende fiasko.

Tre film fra i år viser terroristen som menneske og os selv som hans nært beslægtede. Peter Tudvad om München, V for Vendetta og Paradise Now.

Terroristerne har tiden på deres side, mens Jack Bauer hele tiden må kæmpe mod den. Om tiden som terror i den amerikanske tv-serie 24 timer.

Hun har spist af kundskabens træ og været skønheden, som skulle trækkes med udyret. Siden har hun som instruktør-assistent haft lejlighed til at kende sandheden om Malmros' univers.

Skuespilleren Farshad Kholghi havde været i Danmark et år og forstod kun ordet "mojn", da han så Kundskabens træ - og følte sig straks hjemme.

De amerikanske tv-føljetoner oplever i disse år en storhedstid. Serier som The Sopranos, Lost og Desperate Housewives byder, ligesom 1800-tallets store episke romaner, på besøg i magiske parallelverdener, som vokser og vokser.

Illusionernes by, drømmefabrikken - Hollywoods tilnavne vidner om dens dragende magt. Men historien om filmbyens berømteste stjerner er også historien om desillusion og forliste drømme.

Der er stadig ægte filmkunstnere - auteurs - i Hollywood. Faktisk arbejder nogle af tidens mest interessante filmskabere i byen på kommercielle vilkår.

Vi henter i stigende grad vores historiske bevidsthed fra film og tv. Det, som vi mener at vide om den romerske oldtid, kommer sjældent fra historiske studier og museumsbesøg, men som regel fra Gladiator eller Rome.

Veit Harlans film fra 1940 er subtil propaganda som historisk melodrama, der kunne retfærdiggøre de tyske jøders deportation til udryddelseslejrene.