Artikler

”Når du lander derhjemme i morgen, vil du føle dig brugt,” siger produceren af Valhalla Rising. Han får ret. For det er svært at sige fra på sådan en eksklusiv pressetur, hvor man får dyre middage, god øl og fint hotel. Vi tog helt til Skotland for – sammen med andre særligt indbudte medier – at lade os smøre af filmindustrien.

Kan man opstille etiske spilleregler for dokumentarister? Jørgen Ramskov, tidligere tv-direktør, gør et forsøg med udgangspunkt i filmen Mig og Naser, som TV 2 i sidste øjeblik klippede om.

Hun serverer kønskonflikter i surrealisme, så det er en fryd for sanserne. Hun er persona non grata i sit fødeland, har vundet kunst-biennalen i Venedig. Nu er Shirin Neshat ved at færdiggøre sin første spillefilm, og Ekko har fået et eksklusivt smugkig.

Boksning er blodrus og blå mærker. Men samtidig kalder de på vores civiliserede væmmelse. I anledning af James Tobacks dokumentar Tyson giver Kristoffer Hegnsvad et indblik i den voldelige genres fascinationskraft i ringen og på filmlærredet.

Vi går i biografen for at blive underholdt, for at få en behagelig oplevelse. Men når vi ser en horrorfilm, udsætter vi os frivilligt for angstfremkaldende begivenheder, som vi i den virkelige verden vil gøre alt for at undgå. Vi finder nydelse i frygten.

Lone Scherfigs nye film er en aktuel anledning til at huske på, at der også kan laves stor kunst, som spreder glæde og får det bedste frem i os. Det er en lille livsklog komedie, som vokser sig stor, fordi den stråler af ægthed og menneskelighed.

Dennis Hopper er døende. Med ham mister vi ikke blot én af de største skuespillere, men også et ikon, der bærer Vestens nyere historie i sig – fra 50’ernes opblomstring over 70’ernes syndefald til i dag, hvor storheden står for fald.

Da filminstruktøren Jørgen Leth mødte Dennis Hopper under optagelserne til Nye scener fra Amerika, fik han et helt andet indtryk af manden.

Ideologien lever i bedste velgående i vores post-ideologiske verden, mener filosoffen Slavoj Žižek. I dette spritnye essay, der er udviklet i samarbejde med Ekko, går han i clinch med Amerikas ideologiske frontlinje: Hollywood.

På film inkarnerede han den frådende gangster, men i virkeligheden var han mere til sang og dans. Vi tegner et portræt af skuespillerlegenden James Cagney (1899-1986), som har været forbillede for Marlon Brando, Robert De Niro og Sean Penn.

Ti år efter Nimbus Film indtog verden med Festen og Mifunes sidste sang, stod de over for kæmpegæld og massiv fyringsrunde. Historien om Nimbus er historien om klassens duks, der svigtede sine værdier og nu vil genoplive dem ved at være filmbranchens frække dreng.

Har dansk presse dækket krigen i Afghanistan på Forsvarets betingelser? Har den fjerde statsmagt valgt at gøre, som Staten siger? I så fald er Janus Metz’ dokumentarfilm Armadillo en undtagelse. Her kan vi ved selvsyn konstatere, at de danske soldater ikke er der for at hjælpe skolepiger over gaden. De er der for at slå ihjel.

”Scenen” er en undergrundsverden, som skaffer kopier af film, før de kommer på gaden. Filmbranchens topfolk taler om organiseret kriminalitet og den største trussel mod filmindustrien. Selv opfatter bagmændene sig som konkurrencemennesker med moral. Vi giver et indblik i et miljø, de færreste kender eksistensen af.

Med Det hvide bånd har Michael Haneke skabt en syndefalds-fortælling af episke dimensioner. Om vold, fanatisme, misundelse – og børn, der ikke er så uskyldige, som vi helst vil tro.

Takeshi Kitano konkurrerer om Guldpalmen på Cannes-festivalen i maj. En af japanerens største danske fans, forfatteren Knud Romer, har genset mesterværket Hana-bi. Her er hans hyldest til Kitano og zen-buddhistisk ultravold.

X Factor, Paradise Hotel, Paris Hilton, Sidney Lee. Sociologen Henrik Dahl må nødtvunget erkende, at han tog fejl: Populær- og massekulturen bedøver folket med falske værdier!