Artikler

Alfred Hitchcocks Psycho fra 1960 er et lysende eksempel på, at bogen ikke altid er bedst.

Filmatiseringer er normalt ikke manuskriptforfatteren Bo hr. Hansens kop te. Men en dag fik han et kald. Her fortæller han om arbejdet med at omsætte Bjarne Reuters roman En som Hodder til film.

”Vi fandt tilbage til en sårbarhed, som det er lang tid siden, han har vist,” siger Thomas Vinterberg om Cannes-vinderen Mads Mikkelsen.

Danske Biografer savner handling fra Det Danske Filminstitut i diskussionen om den kriseramte filmøkonomi.

Og romanforfatteren skal holde sig langt væk fra en filmatisering af sin bog, mener forfatteren Kim Fupz Aakeson, der oplever det som mere safariagtigt at skrive prosa end filmmanuskripter.

Den 11-årige Harrys oplevelser på Hogwarts skole for troldmandsskab er kommet på film. Filmatiseringen af den første bog i J.K. Rowlings serie er velegnet til undervisning i fagene dansk og engelsk, ligesom den er oplagt i et temaforløb om eventyr.

En Oscar-nomineret perle for børn i alle aldre. Netop fordi filmen er så enkel, er den fremragende til at introducere de grundlæggende filmiske virkemidler og forståelsesredskaber som beretter- og kontraktmodellen.

Når man sammenligner bog og film, skærpes sansen for to vidt forskellige sprog. Men hvordan slipper vi for urargumentet: Filmen er ikke nær så god som bogforlægget?

Fritz Langs thriller fra 1931 er et mesterligt eksempel på klassisk fortællekunst, der rummer mange muligheder i undervisningen. Denne artikel tager udgangspunkt i de filmiske virkemidler i filmens introsekvens.

American History X er en barsk samtidsfilm om to unge amerikanske brødre, der finder en identitet i nynazismens symboler. Som debatfilm om ekstremisme og voldsdyrkelse er filmen uforlignelig, og den er samtidig velegnet til en diskussion af vold på film.

Peter Seebergs novelle 7-1 og Frans Bauhauses filmatisering stiller store krav til elevernes fortolkningskompetencer. Det fundamentale spørgsmål til de to tekster er: Hvordan kan vi få indsigt i andre menneskers virkelighed?

En films begyndelse – indledningssekvensen –er oplagt til filmanalyse. Klip for klip vil man nemlig opdage, at den ofte indeholder filmens betydninger og formsprog i miniudgave. Den psykologiske gyserfilm, Rødt chok, er et klassisk og virtuost eksempel.

Både bogen og filmen Lad isbjørnene danse fortæller historien om det 12-årige skilsmissebarn Lasse. Hvis sammenligningen skal være frugtbar, er det udtrykssiden, man skal fokusere på: Hvorfor følger det ene billede det andet? Hvorfor følger den ene sætning den anden?

Memento er en eksistentiel thriller, der leger med både fortællingen og sandheden. Filmen indbyder derfor til en lang række tolkninger, hvilket gør den velegnet til undervisning.

Hvad ville der ske, hvis Jesus vendte tilbage til jorden? Det er den geniale idé i Anders Thomas Jensens Ernst og lyset. Eleverne konfronteres med filmen, dernæst med evangeliernes Jesus. Til sidst skriver de drejebogen til fortsættelsen af filmen.

Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.