Nyhed
11. juni 2024
”Vi skylder de modige kvinder en tak”

Benjamin Boe Rasmussen har siden 2018 været forperson for Dansk Skuespillerforbund, som arbejder for bedre vilkår for blandt andre mindreårige i underholdningsbranchen. 

Foto | Emilia Therese

”Vi skylder de modige kvinder en tak”

Dansk Skuespillerforbunds Benjamin Boe Rasmussen roser Ekkos kilde og kvinderne i DR’s dokumentar for at tale højt om sexisme i underholdningsbranchen.

Af Frederik Hoff

Med DR-dokumentaren Sexisme i musikbranchener debatten om behandlingen af kvinder – og især unge kvinder – i musikindustrien blusset op med popkomponisten og entertaineren Martin Brygmanns i fokus.

I lørdags kunne Ekko fortælle historien om moren til en pige på under atten år, der havde et seksuelt forhold til Brygmann under en medieproduktion, selv efter moren klagede til ham og produktionsselskabet.

”Moren i artiklen og kvinderne i dokumentaren gør noget ekstremt modigt og virkelig vigtigt, og det skylder vi dem en tak for,” siger Benjamin Boe Rasmussen, forperson i Dansk Skuespillerforbund.

”Det er svært og farligt at stille sig frem i forreste række og fortælle de her ting. Men det er nødvendigt, hvis vi skal komme sexismen og det toksiske arbejdsmiljø i musikbranchen og film- og tv-branchen til livs. At de gør det, kan betyde, at næste generation måske får et tryggere arbejdsliv.”

Benjamin Boe Rasmussen ønsker ikke at forholde sig til den konkrete historie eller Martin Brygmann, da han ikke mener at kende nok til baggrunden.

Men han siger, at historien om moren til den mindreårige pige gør ham ked af det. Han mener, at det lyder, som om produktionsselskabet har handlet uhensigtsmæssigt.

”Det, som moren og pigen har oplevet, er der fandme ingen, som skal opleve. Man er et barn, når man er under atten år, og filmindustrien, som jeg er en del af, skal gøre alt for, at den slags ikke sker,” siger han.

Lovændring på trapperne
Mindreåriges vilkår på medieproduktioner kom i fokus i februar, hvor DR berettede om ulovligt lange arbejdstider under optagelserne til blandt andet julekalendere.

Producentforeningen og Dansk skuespillerforbund har siden arbejdet for, at tilsynet med børnearbejde blev skærpet.

Et hovedmål er, at opgaven med at føre tilsyn skal flyttes fra Politiets våbenkontor til Arbejdstilsynet, hvilket blevet foreslået til et møde med Kulturudvalget i 2021, hvor Film- og tv-arbejderforeningen FAF kaldte på bedre tilsyn med børnearbejde. 

Arbejdstilsynet har nemlig langt mere erfaring med tilsyn på arbejdspladser end politiet.

”I går var Producentforeningen og vi til møde hos Beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen. Hun siger, at det kun er Kongen, der mangler at skrive under. Alt lovarbejdet er lavet, så opgaven bliver snart flyttet fra Politiet til Arbejdstilsynet,” lover Benjamin Boe Rasmussen.

”Vi er langt i processen med at opnå mere ordnede forhold for børn i film- og tv-branchen, og det er jeg superglad for. Kulturministeren og Beskæftigelsesministeren har løbet stærkt, fordi det her ligger dem på sinde.”

”Det kan være med til at skabe et arbejdsmiljø, hvor sådan noget som det, moren til den mindreårige pige på medieproduktionen har oplevet, forhåbentlig får sværere ved at finde sted,” siger han.

Dansk skuespillerforbund vil i efteråret også være med til at genoptage 2021-kampagnen Stregen i sandet om grænseoverskridende adfærd i film-, tv- og scenekunstbranchen.

Relevante artikler

Nyhed
06. juni 2024
Martin Brygmann vil stoppe DR-dokumentar

Martin Brygmann vil stoppe DR-dokumentar

Nyhed
22. feb. 2024
Mangeårige problemer med børns arbejdsforhold

Mangeårige problemer med børns arbejdsforhold

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!