Cannekdote
14. maj 2014
Åbningsfilm får hug
Grace of Monaco med Nicole Kidman havde i dag verdenspremiere i Cannes. Sjældent har en åbningsfilm på festivalen fået så mange hug af kritikerne. Foto | David Koskas

Cannekdote: Åbningsfilm får hug

Cannes er skudt i gang. Kritikerne fælder deres første dom på Twitter – og hammeren falder tungt over åbningsfilmen Grace of Monaco! Vi har samlet reaktionerne.

Af Daniel Pilgaard

Så kom dagen. Filmfestivalen i Cannes 2014 er gået gang. Vanen tro stod filmkritikerne i morges i lang kø for at sikre sig en plads til pressevisningen på årets åbningsfilm, Grace of Monaco

Men de fleste ville nok ønske, at de havde taget en halv time længere på øjet.

Klokken lidt i tolv var filmen slut, og så væltede de første hug ind på Twitter – skuepladsen i cyberspace, hvor kritikerne sætter dødsstødet ind.

Tilkald ambulancen!
”En flåde af ambulancer bliver muligvis nødt til at holde ude foran paladset for at bringe det smokingklædte publikum til hospitalet for at få krøllet deres tæer ud igen,” lød det fra den britiske avis, The Guardian, med henvisning til aftenens gallapremiere. 

Deres anmelder, Peter Bradshaw, supplerer ordene med at tildele filmen én stjerne. Av! 

Filmen skildrer skuespilleren Grace Kelly (Nicole Kidman) i årene efter, hun forlod Hollywood i 1956 for at gifte sig med fyrst Rainer 3. af Monaco.

Instruktøren, Olivier Dahan, har ellers vist fin flair for biopic-genren med Spurven, der handler om Édith Piaf.

Pibekoncert fra pressen
Denne gang går den franske instruktør dog helt galt i byen, men har ifølge Empires Damon Wise (der sidder i Ekkos Stjernebarometer) dog alligevel lavet en klassiker – fordi filmen er så elendig.

”Den første camp-klassiker som åbningsfilm i festivalens historie,” lyder det kort og kontant fra den britiske top-anmelder.

På Wikipedia defineres begrebet ”camp” som noget, der appellerer i kraft af dets dårlige smag.

Herfra holder vi os selvfølgelig heller ikke tilbage med de digitale kasteskyts. 

”Katastrofalt svulstig og utroværdig biopic, Grace of Monaco, åbner Cannes-festivalen til pibekoncert fra et misfornøjet pressekorps,” lød det i chefredaktøren Claus Christensens opdatering.

Spørgsmålet er, om det bliver den sidste film under festivalen, der får klø af kritikerne på de sociale medier? Næppe.

Fang Ekko på Twitter: @FilmmagasinEkko

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!