Absurd konspirationsteori

At René Fredensborg igen og igen påberåber sig at være ”kommet ind med fire toget” og ”bare er ham, der bor lige om hjørnet”, betyder slet ikke, at han kan se sandheden om filmbranchen.

Tværtimod, netop denne naive og dybt usaglige indfaldsvinkel gør, at man skal tage ham endog meget lidt alvorligt.

Jeg forstår godt, hvorfor han – som ny og udenforstående journalist, der med stiv p… og håret tilbage drømmer om at lave vigtige film og hygge sig med Lars Trier i filmbyens kantine – føler, at det er svært at komme indenfor. At det kan føles, som om ”parnasset” i filmbranchen ”lukrerer på kammerateri og indspisthed”.

Sådan havde jeg det sgu også, da jeg var ny og grøn. Men ved nærmere eftersyn giver det ingen mening. Overhovedet.

Røde ører og blanke afslag
Jeg og min medforfatter Rasmus Heisterberg – ifølge René, en del af hoffet – har fået ydmygende nej-stempler fra flere af de statslige støtteinstitutioner alene sidste år.

Det er almen viden (hvis man ellers nåede toget, der kom ind lidt før klokken fire), at utallige ”anerkendte”, dygtige forfattere og instruktører ligeledes har måttet forlade konsulenter eller dramachefer med røde ører og et blankt afslag.

Afslag, der altid gives på basis af historie, idé, vision og manuskript.  Afslag fra mennesker, man har arbejdet tæt sammen med på tidligere projekter, mennesker man anser som værende kolleger og i enkelte tilfælde kammerater.

Ingen kammerateri
For ja, indrømmet, kammerater og venner, dét får man i filmbranchen, når man har arbejdet der i femten år. Men ikke en eneste gang har jeg følt, at jeg kunne lukrere på det. Fredensborg skulle have set mig hoppe og danse som en desperat hofnar i tre lange år for at skrabe penge sammen til min næste film, så ville han fange den.

Det er dumt og naivt at tro, at der er et eller andet ”system” i branchen, hvor de samme mennesker konstant støtter hinanden økonomisk. Hvor tror han, at alle dem, der er ”inde i varmen”, startede? Tror han for eksempel, at jeg blev modtaget med åbne arme, da jeg kom ud af Filmskolen?

Gu’ gjorde jeg ej. Jeg fik tre kolde afslag, og min første film blev kun til noget, fordi der var en anden film, som blev lagt ned, lige inden vi slukkede og lukkede.

Håndgribeligt bevis på dygtighed
Grunden til, at mange i filmbranchen bliver så vrede over Fredensborgs artikel, er ikke, at de føler sig ramt af hans konspirationsteori. Dertil er den sgu alt for absurd.

Nej, det er, fordi man bliver så provokeret over, at han overser, hvad der er lige for næsen af ham. Nemlig at filmbranchen primært består af mennesker, der har kæmpet i årevis til blodet sprøjtede og sveden haglede for at realisere deres projekter.

René skal nok få sin filmstøtte en dag. Og den får han, fordi projektet en dag er blevet godt nok til at få penge. Og når han så har lavet den film, og den endda bliver god, ja, så bliver det måske en lille bitte smule lettere at få den næste film lavet.

Fordi han så har et håndgribeligt bevis på faglig dygtighed. Ligesom i alle andre erhverv i hele verden.