Nekrolog
15. jan. 2016
Alan Rickman er død af kræft
Alan Rickman i sin berømte rolle som den mørke troldmand Severus Snape. Han var en skuespiller, der beviste påstanden: ingen helt uden skurk. Foto | Jaap Buitendijk

Alan Rickman er død af kræft

Den karismatiske britiske skuespiller var en mentor for den yngre generation. Alan Rickman blev 69 år.

Af Lasse Cordsen

I går morges døde hospitalsindlagte Allan Rickman af kræft. Den britiske skuespiller – og instruktør – blev 69 år.

Den triste nyhed kommer kun få dage, efter at musik-ikonet David Bowie døde af samme sygdom i selvsamme alder.

Den karismatiske skuespiller var blandt andet kendt for sine skurkeroller i film som Robin Hood: Prince of Thieves, der indbragte ham en BAFTA-pris, og Die Hard, hvor han spiller en tysk terrorist, der er en torn i øjet på Bruce Willis.

Rickman startede karrieren på teatrets skrå brædder, hvor han i 1987 fik sit gennembrud som en slesk forfører i Christopher Hamptons Les Liaisons Dangereuses.

Det var først senere, at Rickman blev et kendt ansigt i Hollywoods bakker.

Professer Snape
Mest kendt er han for sin store præstation i Harry Potter-serien, hvor han spiller den dystre professor i den mørke magis kunstskaber: Serverus Snape.

Titelrollen i det magiske univers er spillet af Daniel Radcliffe, for hvem Rickman har fungeret som en mentor under filmenes optagelser. Det samme gør sig gældende for Emma Watson, der spiller Potters trofaste veninde.

Ifølge The Daily Mailhar Radcliffe udtalt, at Rickman var iblandt de mest loyale venner, han havde i branchen.

Instruerede periodedrama
Rickman er også kendt fra film som Sweeney Todd: Den djævelske barber fra Fleet Street, Truly Madly Deeply, Fornuft og følelse – og Love Actually, hvor han spiller over for sin tætte ven Emma Thompson, som besøgte ham få timer inden hans død. 

En af Rickmans sidste bedrifter blev som instruktør af det britiske periodedrama A little Chaos (2014),der handler om to landskabsarkitekter, der bliver forelskede under skabelsen af Ludvig den fjortendes smukke have.

Man vil kunne høre Rickmans nasale stemme en sidste gang i animationsfilmen Alice Through the Looking Glass, som har dansk biografpremiere 26. maj.

Relevante artikler

Top 10
10. feb. 2015
Ondskabsfulde lærere

Top 10: Ondskabsfulde lærere

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!