Chefredaktør:  Alle er velkomne i Ekko

Hvem har adgang til at deltage i debatten på Filmmagasinet Ekkos hjemmeside?

Alle og enhver, skulle man mene. Men i et langt indlæg argumenterer filmskribenten Frederik Bojer Bové for, at Ekko aldrig burde have optaget kronikken Feministisk luskeri honoreres med Bodil-pris.

Kronikken er noget bras, mener Bové, men det er egentlig ikke her, hunden ligger begravet. Nej, grunden er, at den ene af artiklens to forfattere hedder Kåre Fog, som – hævdes det – er en del af et kvindehadende miljø, der har tråde til skumle kredse i USA og sågar involverer en amerikansk massemorder.

Kåre Fog burde aldrig have fundet vej til Ekkos prominente spalter, og enhver artikel i kønsdebatten, som Fog har den mindste berøring med, skal vi fremover på forhånd afvise.

Hvis det altså står til Bové og de mange læsere, der har liket opslaget på Ekkos Facebook-side.

Det ønske kan vi ikke opfylde. Alle er velkomne i Ekko, ingen er persona non grata, og så længe et indlæg ikke overtræder straffelovgivningen, kan det i princippet blive bragt.

I princippet, for vi vurderer altid fra indlæg til indlæg. Vi spørger: Er det relevant? Er det interessant? Har det en aktualitet?

I det her tilfælde fik vi uopfordret tilsendt en kronik, og svaret var ”ja” på alle tre spørgsmål. Christina Rosendahl havde netop fået en sær-Bodil, blandt andet med den begrundelse, at hun har insisteret på, at beslutninger i kønsdebatten skal tages ”på et oplyst grundlag”.

Det mener de to kronikører – hvoraf den ene er en anerkendt spillefilminstruktør og debattør, Niels Nørløv – ikke er tilfældet, og de begrunder deres synspunkt.

Man kan være enig eller uenig, men det er netop meningen med debat. Meninger brydes, vi hører modpartens bedste argumenter og måler vores egne i forhold hertil. Det er vigtigt for demokratiet, for nu at være lidt højstemt.

Niels Nørløv og Kåre Fog fremlægger argumenter for, at det er forkert at tale om forskelsbehandling i dansk film. Godt, i stedet for karaktermord så lad os få konkrete modargumenter og dokumentation for, at der rent faktisk finder en forskelsbehandling sted.

Ingen holdninger, der holder sig inden for lovgivningen, er uønskede, for vi tror på betydningen af at mødes og diskutere i en gensidig respekt. Det er vigtigt at huske på, at debat ikke er en boksering, hvor det gælder om at få modstanderen knaldet i gulvet så hurtigt som muligt. Debat er noget, der skal udvikle os og gøre os klogere på hinanden.

Hvis vi på forhånd udelukker mennesker, som nogle for eksempel hævder er ”kvindehadere” eller ”mandehadere”, risikerer vi at gøre Ekko til et menighedsblad og et fællesskab af folk, der mener det samme. Hvis vi på forhånd sorterer i folk ud fra politisk overbevisning eller social baggrund, så får vi aldrig skabt den diversitet, som er meget efterspurgt for tiden, ikke mindst i filmbranchen. 

Sidste sommer satte vi netop fokus på den manglende politiske diversitet i dansk film og talte blandt andre med Niels Nørløv, som er noget så sjældent som en borgerlig stemme i dansk film. Vi konstaterede, at åbenhed og tolerance er værdier, der løber som en rød tråd gennem filmene. Men når det kommer til anderledes tænkende, kniber det med åbenheden og tolerancen.

Behovet for at nægte en debattør adgang til spalterne minder os om, at der stadig er et problem. Tolerancen må også omfatte dem, vi umiddelbart oplever som intolerante.

Forbud og udelukkelse hører ikke hjemme i et uafhængigt, journalistisk medie, men lad os føre en seriøs og konstruktiv debat, hvor vi forholder os til det faktum, at der er færre film instrueret og skrevet af kvinder end af mænd.