Alle vil arbejde med belgisk stjerneskud

De fysisk udfordrende roller ligger lige til højrebenet for Matthias Schoenaerts.

I Smagen af rust og ben spiller han den rodløse dørmand Ali, der deltager i rå slåskampe for at tjene en hurtig skilling.

”Selv om Ali grundlæggende er en båtnakke, tilbyder Matthias Schoenaerts bag sit grove kropslige spil et hav af nuancer, så figuren aldrig bliver ensidig,” skrev Sophie Engberg Sonne i Politikens seksstjernede anmeldelse.

I en bemærkelsesværdig scene får Ali slået en kindtand ud af munden. Herefter danser tanden en pirouette på den støvede jord og forener for et øjeblik det brutale med det æstetiske.

På samme måde er det med 37-årige Schoenaerts ydre fremtoning. Det vældige korpus og den skæve næseryg står i kontrast til skuespillerens blågrønne øjne og let forsigtige smil.

En rå Ryan Gosling
Ganske rammende er han tidligere blevet beskrevet som en ældre og sejere udgave af Ryan Gosling. Han er søn af den belgiske skuespiller Julien Schoenaerts, der døde i 2006, men han voksede primært op hos sin mor i Antwerpen i den nordlige del af Belgien.

Den skæve næse skyldes en slåskamp, hvor en barndomsven gav ham et velplaceret flyvespark i ansigtet. Senere blev Schoenaerts smidt ud af den belgiske filmskole efter kun et år. Så begyndte han at bokse og male graffiti. Det lå ikke umiddelbart i kortene, at han skulle følge i farens fodspor.

I 2008 modtog den belgiske slagsbror imidlertid roser i massevis for sin rolle som Filip i Erik van Loys Loft, der er den bedst sælgende flamske film nogensinde. Herefter begyndte de attraktive roller for alvor at tikke ind.

Tyrenakke på steroider
6. marts er Schoenaerts aktuel i de danske biografer i det brutale og Oscar-nominerede drama Bullhead, der hudfletter den belgiske kvægindustris mere lyssky sider. Her spiller Schoenaerts en eksplosiv farmer, der sprøjter sine muskler med vækstfremmere beregnet til kvæg.

Hans forberedelser til rollen får Christian Bales omtalte topmave i American Hustle til at blegne. Schoenaerts var i intensiv fysisk træning i atten måneder og forøgede sin vægt med 30 kilo ren muskelmasse. I løbet af den proces kæmpede han sig igennem mere end 3.000 dåser tun.

”I hver en scene ligger traumet og ulmer under muskler og sener, lige bag den grumt fremragende skuespiller Matthias Schoenaerts’ blanke øjne. Han bærer fortiden i sit martrede blik og spiller titelrollen med dyrets fysikalitet og utilregnelighed,” skriver Jesper Bo Petersen i sin anmeldelse af Bullhead.

Filmen havde international premiere i 2011, men i første omgang fløj den under de danske distributørers radar. I stedet viste Cinemateket filmen i en begrænset periode i samarbejde med Cph Pix. Men efter Smagen af rust og ben har gået sin sejrsgang, er Matthias Schoenaerts kommet på alles læber. Og nu får Bullhead en velfortjent reprise hos det danske publikum.

Elsker rollen som outsider
Den belgiske skuespiller befinder sig derfor pludselig i en situation, hvor han kan vælge og vrage mellem en stor buket af tilbud. I kølvandet på det frugtbare samarbejde i Smagen af rust og ben tilbød Marion Cotillard ham en rolle i dramaet Blood Ties, der er instrueret af Cotillards ægtemand Guillaume Canet.

Schoenaerts medvirker også i en amerikansk genindspilning af gennembrudsfilmen Loft, og han spiller over for Kate Winslet i Alan Rickmans A Little Chaos. I skrivende stund er han involveret i syv filmprojekter.

Dermed har Schoenaerts både indspillet film på flamsk, fransk og engelsk. Et faktum, der cementerer hans alsidighed som skuespiller.

Han blev også tilbudt titelrollen i den stort anlagte genindspilning af RoboCop, der netop har haft dansk premiere. Men han takkede pænt nej. Den populære belgier synes at blive tiltrukket af krævende roller, der befinder sig milevidt fra mainstreamfilmens stereotype karakterer.

”Jeg ved ikke, hvorfor den slags roller tiltaler mig. Jeg elsker bare ting, der er fucked-up,” udtalte Schoenaerts i forbindelse med premieren på Bullhead.

Vinterbergs nye stjerne
Senere på året får vi så Schoenaerts at se over for Carey Mulligan og Juno Temple i Thomas Vinterbergs Far from the Madding Crowd. Filmen, der er Vinterbergs første engelsksprogede siden Dear Wendy fra 2004, er baseret på Thomas Hardys roman fra 1874.

Med sin alsidige vifte af krævende og roste roller har den belgiske skuespiller for længst bevist, at han er kommet for at blive. Men vi skal dog ikke forvente at se ham i rollen som klassens pæne dreng.

”Tanken om at spille en charmerende, pæn fyr giver mig gåsehud,” har han udtalt.