Nyhed
09. nov. 2015
Amazon køber Refns næste film
I Nicolas Winding Refns kommende gyser, The Neon Demon, spiller Elle Fanning hovedrollen som modellen Jesse, der falder i en gruppe Hollywood-vampyrers blodige kløer. Foto | Bold Films

Amazon køber Refns næste film

The Neon Demon får amerikansk distribution via netgiganten Amazon, der lancerer filmen i biografer og senere bringer den på sin egen streamingtjeneste.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

At streamingtjenesterne invaderer filmbranchen lyder som en overskrift, der kommer tre år for sent.

Men de seneste par måneder har de amerikanske internetmastodonter gjort alvor af løfterne om at give sig i kast med filmdistribution i første led.

I oktober gjaldt det Cary Fukunagas Beasts of No Nation, der blev distribueret verden over på Netflix.

Og på den årlige filmmarkedsplads American Film Market har Amazon Studios nu købt de amerikanske rettigheder til Nicolas Winding Refns gyser The Neon Demon, der har premiere i 2016, skriver amerikanske Variety.

Tiltænkt et biografpublikum
Amazon lancerede filmafdelingen Amazon Studios i sommer og har allerede Kristen Wiig-komedien Desired Moments og Spike Lees provokerende Chi-Raq på programmet.

Planen er, at alle filmene skal have biografpremiere, før de kommer på streamingtjenesten Amazon Prime Instant Video.

I hvilket omfang er dog uvist.

Da Netflix udsendte Beasts of No Nation i de amerikanske biografer samme dag som VOD-premieren, sagde en række biografkæder nej tak til at vise den.

Når streamingstudierne alligevel holder fast i biografpremieren er det dels et spørgsmål om prestige – filmene er typisk produceret uafhængigt og tiltænkt et biografpublikum – og dels for at kvalificere dem til Oscar-nomineringer.

Herhjemme er der dog ingen grund til at bekymring. Filmen distribueres af Scanbox og er foreløbigt sat til at få dansk biografpremiere sommeren 2016.

Skønhedsvampyrer i Los Angeles
Nicolas Winding Refn har skrevet The Neon Demon sammen med debutanten Mary Laws.

Den handler om en ung model, der flytter til Los Angeles, hvor hun falder i kløerne på en gruppe skønhedsbesatte kvinder, der tærer på hendes ungdom og livskraft.

Filmen blev optaget tidligere på året. Syttenårige Elle Fanning spiller hovedrollen, mens skuespillere som Keanu Reeves, Jena Malone og Christina Hendricks figurerer længere nede på rollelisten.

Ligesom Refns største succes, Drive, foregår den nye film i Los Angeles og genforener mange af de kreative kræfter fra den film.

”Efter at have lavet Drive faldt jeg fuldkommen for Los Angeles’ elektricitet, og jeg vidste, at jeg var nødt til at vende tilbage for at fortælle historien om The Neon Demon. Filmen er en manifestation af de stærke bånd imellem os og vil føre til mange flere eventyr,” har Refn udtalt ifølge The Hollywood Reporter.

Relevante artikler

Nyhed
03. nov. 2014
Refn laver ny film i Los Angeles

Refn laver ny film i Los Angeles

Biografanmeldelse
29. maj 2013
Only God Forgives

Only God Forgives

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!