Nyhed
01. maj 2011
Amerikaner vinder talentpris på Cph Pix

Amerikaner vinder talentpris på Cph Pix

Alistair Banks Griffin fik i aftes tildelt talentprisen på Cph Pix for den naturlyriske Two Gates of Sleep.
Af Claus Christensen

Atten dages filmfestival i København slutter i dag, og i går aftes kulminerede Cph Pix 2011 med uddelingen af hovedprisen New Talent Grand Pix.

Festivalens hovedkonkurrence er helliget nye filmtalenter, og prisen uddeles til den instruktør, som har ”den stærkeste signatur og største filmiske fremtid”.

Den heldige vinder blev den amerikanske instruktør Alistair Banks Griffin, som har instrueret den naturlyriske begravelsesfortælling Two Gates of Sleep.

Stærk spirituel oplevelse
”Instruktøren har et skarpt blik for at iscenesætte atmosfærer, steder og mennesker,” skriver juryen, der består af producer Marianne Slot, kurator Jacqueline Raynal og instruktør Benjamin Heisenberg.

”Filmen skaber en stærk spirituel oplevelse, som vi værdsætter meget. Den vindende instruktør har vist os mange kvaliteter, og vi glæder os til hans kommende film.”

Et svært valg
Vi har på denne side fulgt hovedkonkurrencen med anmeldelser og Stjernebarometeret, hvor syv kritikere løbende har uddelt stjerner.

To af kritikerne havde Two Gates of Sleep som deres favorit, men pointmæssigt blev den amerikanske film overgået af Jo Sung-hees sydkoreanske road-movie End of Animal og David Dusas franske kærlighedsdrama Flowers of Evil.

Ligesom i Ekkos stjernebarometer var der tilsyneladende heller ikke i juryen enighed om, hvilken film der skulle vinde.

”Alle de nominerede film var af høj kvalitet, så det har været svært at vælge én vinder,” skriver juryen og tilføjer, at man var enige om, at vinderfilmen er ”smukt filmet” og har ”en usædvanlig præcis billedlig komposition”.

Imposant billedværk

Two Gates of Sleep følger to brødre, der rejser gennem Mississippis svært fremkommelige naturområder for at opfylde deres afdøde mors sidste ønske.

Filmen er løst baseret på William Faulkners roman As I Lay Dying og inspireret af blandt andre Aleksandr Sokurovs filmdigt Mor og søn.

Det var ikke den mest originale film i konkurrencen, ej heller den mest vitale. Med sit tålmodige tempo og sin næsten ordløse minimalisme er det en artfilm af den slags, som er værdsat på kunstfilmfestivaler, men ikke mange andre steder.   

Men valget er måske alligevel ikke så tosset.

For få penge og under svære optageforhold har Alistair Banks Griffin skabt et imposant billedværk, og hvis han får mere fyldigt materiale at arbejde med, kan han meget vel være den af de ti konkurrerende instruktører, der har den største filmiske fremtid.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Vi tænker kun på os selv
Cannes 2016
16. maj 2016

Puiu: Vi tænker kun på os selv

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!